Kim Larsen-video går pludseligt viralt - i udlandet

720.000. Så mange visninger har en dansk video fra Kim Larsens mindeoptog opnået. Og visningerne kommer fra en noget uventet kant

Kim Larsen hyldes i københavner-optog - og nu også uden for landets grænser. (Privatvideo)

I fredags var landets hovedstads gader fyldt med kærlighed, minder og musik til ære for nyligt afdøde Kim Larsen.

Midt i det kilometerlange optog gik Morten Brink Iwersen med sine venner. Rundt om skrålede folk i alle aldre med på den ikoniske sang 'Midt om natten'.

Han så snittet til at knipse en lille video af den dybtfølte fællessang, der fyldte luften. En video, han efterfølgende smed op på sin facebook-profil, og som du kan se ovenover artiklen

- Jeg synes, det er en skidegod video, så jeg lagde den bare op.

- Der skete ikke rigtig noget. Jeg fik vel 35 likes fra vennerne. Men da jeg tjekkede den om søndagen, så tænkte jeg, 'hvad fanden sker der?', siger Morten Brink Iwersen til Ekstra Bladet.

Pludselig buldrede videoen udover facebooks stepper og rundede lynhurtigt 100.000 visninger. I skrivende stund seks dage efter, den blev uploadet, har videoen rundet hele 720.000 visninger, næsten 10.000 delinger og mere end 1000 kommentarer.

Og det mest pudsige er, at stort set alle kommentarerne og delinger kommer fra vores norske brødre.

- Jeg fatter ikke, at det blevet så vildt, da jeg ikke kender nogen nordmænd, lyder det forundret for Morten Brink Iwersen, der definerer sig selv som en medium Kim Larsen-fan.

Leif Sylvester og Kim Larsen klædt ud i Cirkus Himmelblå. Foto: Polfoto Kendte Historien bag 'Om lidt': Sådan blev det legendariske værk til

Hvorfor lige Norge?
Ekstra Bladet har været i kontakt med det norske medie VG.no's mangeårige musikjournalist Stein Østbø, som beskriver Norges forhold til Kim Larsen

'Nyheden om Kim Larsen død blev mødt med stor sorg i Norge,' skriver han og fortsætter:

'Han var en sand ven af Norge, både i kraft af sit joviale væsen og sin evne til at skrive letforståelige melodier med gode tekster.'

Kim Larsen har besøgt Norge flere gange og har ofte spille for fulde sale til sine koncerter.

'For os er han en musikalsk høvding på linje med svenske Bjørn Afzelius og norske Åge Aleksandersen,' afslutter Stein Østbø, der selv interviewede den danske legende ved flere lejligheder.

Hjalmer Larsen er vokset op med 'Midt om natten', der er faderens bedstsælgende album. Unge Hjalmer håber selv at blive blandt landets største artister. Foto: Mogens Flindt Kendte Kim Larsens søn: Her er min fars bedste råd

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen