Klara slagtet i 'Paradise'

Kasper og Klara havde et stærkt bånd. Men så tjekkede Nicolai ind, og den usikkerhed, det medførte, kostede hende livet i programmet

42.

Så mange afsnit blev det til i denne omgang for 20-årige Klara Montes, der torsdag aften blev fravalgt af Kasper til fordel for Louise. Umiddelbart et pudsigt valg, da Klara uomtvisteligt ville trække flere stemmer i den snarlige finale, men tvivlen om Klaras forhold til genopstandne Nicolai nagede ham.

Danske kendte - 1. jul. 2019 - kl. 07:12 Efter tv-comeback: Frygter hævn

Nicolai og Klara dannede par fra starten af programmet, indtil han røg ud. Da han blev sendt ind på hotellet igen af produktionen, blev Klaras partner, Kasper, derfor usikker på, om han kunne stole på hende.

- Jeg skulle overbevise Kasper om, at han godt kunne stole på mig. Der var for meget, der spillede ind, og han var for usikker på mig, konstaterer Klara.

Danske kendte - 30. jun. 2019 - kl. 20:51 Største vanvid i 'Paradise Hotel' nogensinde?

Da Nicolai sad i isolation, kunne Klara - eller andre af hotellets piger - ikke stille sig bag ham. Det store spørgsmål hos Kasper var, hvorvidt Klara ville vælge ham eller Nicolai fremadrettet. Da Ekstra Bladet møder Klara Montes på Roskilde Festival mere end indikerer hun, at tvivlen var berettet.

Direkte adspurgt om hvem hun ville vælge af Kasper og Nicolai, lyder svaret:

- Jeg kunne rigtig godt lide Kasper, vi var fucking gode venner, og det er vi stadigvæk. Han er så dejlig, men Nicolai vidste jeg bare, at jeg havde 100 procent, og jeg kunne mærke, at Kasper var usikker på mig. Så hvis jeg var usikker til parceremonien, havde jeg stillet mig bag Nicolai, for jeg vidste, at vi kunne stole på hinanden.

Danske kendte - 30. jun. 2019 - kl. 15:22 Det så du ikke på tv: Jeg var virkelig, virkelig vred

- Du stod stærkt med Kasper. Var det faktisk en ulempe for dig, at Nicolai vendte tilbage til hotellet?

- Jeg var så glad for at se Nicolai derinde, og han var et friskt pust på hotellet. Men jeg stod godt med Kasper, og det skabte meget splid, at Nicolai kom ind, så på den måde kan man godt sige, at det ikke var så godt. Men jeg var rigtig glad for at se ham.

Se videoen over artiklen hvor Klara fortæller, hvordan det var at pakke tøjet og sige farvel. Hun fortæller også om ting, hun undrer sig over ikke er kommet med i 'Paradise Hotel'.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere