Klima-hykler: Så meget sviner Falktofts SUV

Firhjulstrækkerens camouflagefarver kan ikke skjule, at den i virkeligheden er sortere end sort

Med 210 hestekræfter og en V6-motor er Geländewagen'en - terrængående vogn - skabt til kørsel i skove, bjerge og sumpområder. Foto: Linda Johansen
Med 210 hestekræfter og en V6-motor er Geländewagen'en - terrængående vogn - skabt til kørsel i skove, bjerge og sumpområder. Foto: Linda Johansen

I æteren og på sociale medier er Peter Falktoft klimaets beskytter.

Bag rattet er han i høj grad det modsatte.

Har man sin gang på mondæne Frederiksberg i København, vil man måske også have set ham trille ned ad Gammel Kongevej i hans monstrøse SUV - en Mercedes-Benz G 350 CDI fra 2010.

Se også: Ryge-haderen Falktoft: Blev betalt af tobaksindustrien

Den 3200 kilo tunge, 4,5 meter lange og knap to meter høje bil er bemærkelsesværdig malet i militære camouflagefarver.

Endnu mere opsigtsvækkende er klimaaftrykket.

Alarmerende
En næsten tilsvarende bil fra 2012 kører ifølge Trafikstyrelsen omkring ni kilometer pr. liter diesel.

Dermed tilhører bilen den laveste klasse på energiskalaen, det røde og alarmerende G, hvor kun biler, der kører under 9,7 kilometer pr. liter diesel, kategoriseres.

Se også: Radiovært jubler over fyringer: - Sikke dog en flok latterlige tabere

Kun de færreste købte biler, der kører så få kilometer på en liter diesel, i 2010, hvor bilen blev nyregistreret.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at nyregistrerede dieselbiler i 2010 i gennemsnit kørte 22,4 kilometer på en liter diesel.

Ud med diesel
Netop dieselbiler har også længe været et omstridt emne i klimadebatten.

Bilerne har en afgørende indflydelse på klodens CO2-udledning, og derfor vil landets regeringsparti udfase dem med et forbud mod salg fra 2030.

Se også: Vejrvært taget i klima-løgn

Samtidig skal der satses på elbiler.

Tal fra den grønne tænketank Concito viser, at benzin- og dieselbiler udleder 120 gram CO2 pr. såkaldt personkilometer, mens tog udleder 40.

Ondt i røven
Alt imens Peter Falktofts øse under lakken er sortere end sort, har han flere gange udtalt sine bekymringer for klodens forfald.

Blandt andet har han for nylig advaret mod klima-konsekvenserne ved rygning i en serie af radioprogrammer på P1.

Peter Falktoft påstod, at hvis man ryger 20 cigaretter om dagen, koster det 200 træer om året.

Sidste år gjorde han desuden i ti kilometers højde - i et passagerfly på vej til Los Angeles - opmærksom på den smeltende indlandsis med et billede af den set fra luften:

'Der findes få ting mere overvældende end at flyve over indlandsisen ... Håber alle forstår, at det er nu - som i lige nu - man skal sadle om', skrev han i en tekst til billedet.

Danske kendte - 1. maj. 2018 - kl. 21:53 Falktoft om Esben Lundes exit: Jeg er ked af det

Udmeldingen fik mange af hans utallige følgere på sociale medier til at ryste på hovedet, men Falktoft afskrev kritikken.

Kritikken var blot et udtryk for pøblens misundelse, udtalte han i et svar.

Peter Falktoft er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere