'Klovn'-Bo: - Man scorer ikke på en lille tissemand

Marcuz Jess Petersen får masser af opmærksomhed på grund af sin rolle i 'Klovn', men ikke så mange på krogen

Marcuz Jess Petersen var bare en knægt, da han i rollen som Bo blev godt og grundigt viklet ind i det tåkrummende pinlige og voldsomt akavede 'Klovn'-univers.

Hvem husker ikke scenen, hvor man ser 11-årige Bos mikroskopiske tissemand til en konfirmation?

Og den spøger stadig i nu 21-årige Marcuz Jess Petersens liv, den lille tissemand, for den har i høj grad været med til at gøre, at folk kan huske ham.

- Jeg bliver genkendt rigtig meget. Især når jeg er i byen, og folk har fået et glas eller 25 indenbords. Så er det, ligesom om det bliver lettere at gå over og hilse på ham der med den lille tissemand. Folk vil gerne have taget billeder og sådan noget, siger Marcuz Jess Petersen til Ekstra Bladet.

- Det er utroligt, at folk stadig kan kende mig, men det kan de, og der bliver altid spurgt til min tissemand, siger Marcuz Jess Petersen. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 29. mar. 2017 - kl. 06:46 Marcuz fra 'Klovn': - Der bliver altid spurgt til min tissemand

Han har det glimrende med at blive genkendt som penis-Bo fra 'Klovn', men - for der er nemlig et men.

- Desværre kunne jeg godt ønske mig, at det var et lidt bedre scoretrick at have været med i 'Klovn'. Men man scorer altså ikke rigtigt på at blive kendt på en lille tissemand, griner han.

Marcuz Jess Petersen er også med, når Casper Christensen og Frank Hvam siger definitivt farvel til 'Klovn'-universet med 'Klovn The Final' - dog kun i meget begrænset omfang.

- Jeg er ikke så meget med i den her omgang. Jeg er kun med i begyndelsen af filmen og har kun haft to optagedage den her gang. Sådan er det jo, når man laver film. Det bliver klippet sammen, og man ved aldrig, hvor meget man er med. Men jeg har været til forpremiere, så jeg ved, at min rolle ikke fylder så meget, siger han.

- Ville du gerne have været mere med, eller passer det dig fint, at du ikke kommer så meget i fokus?

- Selvfølgelig ville jeg da synes, at det var fedt, hvis jeg havde været mere med i filmen. Men jeg er bare glad for, at jeg stadig får lov til at være en del af 'Klovn'-universet. At jeg ikke er blevet en engangs-karakter, hvis man kan kalde det for det. Så bare at jeg er lidt med, synes jeg er sjovt, siger Marcuz Jess Petersen, der garanterer, at han er klar, hvis Casper og Frank skulle få brug for ham en anden gang.

Se også: 'Penis-Bo' vender tilbage

Efter sin medvirken i 'Klovn' er Marcuz Jess Petersen fast besluttet på, at skuespillet er hans fremtid.

- Jeg går benhårdt efter at blive skuespiller. Jeg er gået all in, siden jeg i 2017 blev student, siger Marcuz Jess Petersen, der lige nu venter på svar fra Skuespillerskolen, om han er kommet et skridt videre på drømmeuddannelsen.

- Om kort tid får jeg svar på, om jeg går videre ind til andenprøven. Men der er mange, der søger, og det er noget af et nåleøje at komme igennem. Det er heldigvis ikke den eneste vej, man kan blive skuespiller, og hvis ikke jeg kommer ind, stopper det mig ikke, siger han.

Ud over 'Klovn The Final' har Marcuz Jess Petersen også for kort tid siden indspillet 'Julemandens datter 2', som kommer i biograferne op mod jul.

Marcuz Jess Petersen var 11 år, da han medvirkede i 'Klovn - The Movie' for seks år siden. (Foto: All Over Press) Danske kendte - 21. maj. 2016 - kl. 16:51 Husker du Bo fra 'Klovn': Sådan ser han ud i dag

'Klovn The Final' har premiere torsdag 30. januar.

Mest læste i flash!