Købte drømmehuset: Nu afblæser kendis-par flytning

Den kendte blogger og hendes kæreste flytter alligevel ikke i nyt hus

Irina Olsen fortæller om den nye bolig i april 2017. Nu leder parret dog efter mere plads.

I begyndelsen af august fortalte Irina Olsen, at hun og kæresten - dj'en Morten 'Faustix' Brangstrup - havde købt hus sammen.

- Det er i Nordsjælland og ikke så langt fra, hvor vi bor nu, så Allessia skal ikke skifte børnehave eller noget, forklarede hun om købet til Realityportalen.

Parret har datteren Allessia på tre sammen og ville gerne have mere plads, end de havde i deres nuværende lejlighed.

- Det er egentlig fint nok det sted, vi bor nu, men det var bare ikke helt stort nok, og så var det også til leje, og vi vil gerne eje noget. Der er seks værelser og have, hvilket vi heller ikke har nu, tilføjede hun.

Den store beslutning om at gældsætte sig sammen kom blot få måneder efter, at parret havde fundet sammen igen efter en periode hver for sig

Irina Olsen og 'Faustix' sammen til premiere. Foto: Mogens Flindt
Irina Olsen og 'Faustix' sammen til premiere. Foto: Mogens Flindt

Se også: Irina springer ud som skuespiller på TV2

Dropper nyt hus
Men nu er flytteplanerne dog skrinlagt indtil videre. Det forklarer Irina på sin Instagram-profil.

'Første beløb var overført og dato for indflytning sat. VI GLÆDEDE OS, for det er en kæmpe drøm for os begge og vi vil starte på en frisk et nyt sted efter alt det, som er sket. MEN, det gik ikke, købet er annulleret og vi skal lede forfra. Long story, men det var godt vi opdagede det, inden det var for sent,' skriver den 31-årige blogger og tidligere realitystjerne.

I sit opslag forklarer hun, at fugt i kælderen og begyndende skimmelsvamp var årsagen til, at parret besluttede sig for at annullere købet.

'Vi var super kede af det først, men alt har den rette timing og jeg er bare SÅ klar til at udvide pladsen og familien!' tilføjer hun det fejlslagne projekt.

Irina bekræfter de ændrede planer over for Ekstra Bladet:

'Ja, det blev annulleret i sidste øjeblik. Virkelig øv, men der var ting, der blev overset i første omgang. Vi skal desværre starte helt forfra med at lede efter hus', skriver hun i en sms.

Irina er mest ked af, at flytningen ikke blev til noget på grund af datteren, som hun havde lovet mere plads.
Af samme grund har hun heller ikke fortalt hende, at de ikke skal flytte.

‘Jeg håber lidt, hun glemmer det. Derfor man ikke skal sige det til sine børn, før lige inden måske,’ konstaterer hun med et glimt i øjet.

Irina er igen sammen med Morten Faustix. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. jul. 2018 - kl. 16:18 Irina forlod kæresten efter misbrug: Nu er de sammen igen

En ny start
Tidligere på måneden forklarede Morten Brangstrup, at parret glædede sig til et nyt kapitel i deres liv. Og det var nok også tiltrængt efter nogle hårde måneder.

I vinter forklarede Irina, at de var gået fra hinanden på grund af Mortens alkoholmisbrug.

Men efter et par måneder på hver sin adresse, blomstrer kærligheden igen.

'Vi er sammen, fordi det altid har været meningen og fordi, at vi elsker hinanden', skrev Irina i en sms til Ekstra Bladet i midten af juli.

'Jeg kunne ikke mere, men Morten har gjort en kæmpe indsats og holder sig væk fra det (alkoholmisbruget red.), men vigtigst af alt kunne han også se det hele klart, og vi er et team, der har samme mål for vores familie nu', forklarede hun om kæresten, der siden er gået i behandling for sit misbrug.

'Ja, der er 100 procent styr på situationen og nye tider,' slog hun fast.

Det eneste der mangler, er altså de fysiske rammer.

Parret sammen på den røde løber i november - før de gik fra hinanden. Foto: Mogens Flindt
Parret sammen på den røde løber i november - før de gik fra hinanden. Foto: Mogens Flindt
 

Irina Olsen troppede op på den røde løber til forpremieren på 'Paradise Hotel'. Foto: ANTHON UNGER Film, tv & radio - 27. feb. 2018 - kl. 21:01 Nedringet Irina: Jeg troede aldrig, det skulle ske

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere