Kølpins luksushotel i brand

Onsdag aften opstod der brand i det nyrenoverede Hotel Sanders

Ifølge Alexander Kølpin kom ingen til skade i forbindelse med branden. Foto: Peter Hove Olesen
Ifølge Alexander Kølpin kom ingen til skade i forbindelse med branden. Foto: Peter Hove Olesen

Onsdag aften udbrød der brand i det nyrenoverede luksushotel Hotel Sanders, der ligger bag Det Kongelige Teater i Indre København.

Som konsekvens heraf blev gaden op til spærret i en længere periode for at give plads til de brandbiler, der ankom for at slukke branden, mens hotellets gæster blev evakueret.

Det skriver Avisen.dk.

Hotellet er ejet af den danske instruktør, skuespiller og tidligere balletdanser Alexander Kølpin, og til mediet fortæller han, at branden viste sig at være opstået i en skorsten.

- Der opstod en indkapslet skorstensbrand i en af hotellets skorstene. Ingen gæster eller medarbejdere kom noget til eller andre områder i hotellet, og Beredskabet håndterede situationen meget effektivt i samarbejde med vores personale, siger Alexander Kølpin til mediet og understreger samtidig, at hotellet allerede åbnede et par timer efter branden.

Her ses Hotel Sanders i København. Foto: Privat
Her ses Hotel Sanders i København. Foto: Privat
 

Se også: Dansk komiker gift med 20 år yngre kvinde

Kølpins hoteller omfatter badehotellerne i Tisvildeleje; Helenekilde Badehotel, Tisvildeleje Strandhotel og Hotel Sanders, som i 2018 blev kåret til årets hotel.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Alexander Kølpin, men det har i skrivende stund ikke været muligt.