Komiker bliver far: - Løbet er kørt

Jonas Schmidt får sin tredje søn og vier på ny livet til sin voksende familie

Jonas Schmidt. Foto: Mogens Flindt
Jonas Schmidt. Foto: Mogens Flindt

Smilet var ikke til at tage fejl, da Jonas Schmidt slentrede ned ad den røde løber tidligere på ugen.

Ved årets 'Zulu Awards' i torsdags havde han en storslået nyhed at fortælle den kulørte del af pressen.

Se også: Nu kører det endelig for mig og min bil

- Jeg har det rigtig godt.

- Jeg er meget hjemmegående i øjeblikket, da jeg er blevet far til min nummer tre, siger han.

Meget spændt
Nummer tre er en dreng, og navnet er Alfred.

Tre uger gammel er den lille knægt, der har to storebrødre og en halv-storesøster.

Moderen er den 45-årige komikers hustru, Unni Ryding, som fødte ved kejsersnit.

Se også: Jonas Schmidt skal giftes

Parret blev gift i 2015, efter Schmidt i 2013 forlod sin tidligere kone, Laila, som han var gift med i ti år og har de to sønner med.

Trods søvnunderskud er Jonas Schmidt ved godt mod.

- Det er superfedt. Jeg har været meget spændt, siger han.

Løbet er kørt
Mens han kunne frygte at gå glip af livet, da han fik sit første barn, ser han i dag på familielivet med andre øjne.

- Dengang var det sådan noget med: 'Æv, nu kan jeg ikke komme til USA - eller nogen steder. Det er slut.

Jonas Schmidt holder sig i form med regelmæssig lagengymnastik. (Foto: Tariq Mikkel Khan) TV - 14. okt. 2015 - kl. 20:17 Dansk komiker: Jeg dyrker meget sex

- Men sådan har jeg det ikke nu, for nu ER løbet jo kørt, siger han med et smil på læben.

- Så det er faktisk rigtig rart, for jeg føler ikke, jeg skal andet end det, jeg har gang i, tilføjer han.

På barsel
Som den moderne far, han er, tager Jonas Schmidt del i barslen.

- Vi er begge hjemme for tiden. Jeg arbejder ikke.

Se også: Jonas Schmidt skal giftes

- Jeg håber at kunne være hjemme i halvanden måned, siger han.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen