Komiker driller konkursramt Joachim B. Olsen

Sebastian Dorset er ikke imponeret over den liberale eks-kuglestøders evne til at drive privat virksomhed

Komikeren og kuglestøderen tilhører ikke samme politiske fløj, hvilket altid er et godt udgangspunkt for drillerier. Foto: All Over / Anders Rye Skjold Jensen.
Komikeren og kuglestøderen tilhører ikke samme politiske fløj, hvilket altid er et godt udgangspunkt for drillerier. Foto: All Over / Anders Rye Skjold Jensen.

Det er ikke gået Sebastian Dorsets opmærksomhed forbi, at Ekstra Bladet i dag har den konkursramte Liberal Alliance-politiker Joachim B. Olsen på forsiden.

Årsagen er, at Olsens firma med det testosteron-sprøjtende og kuglestøder-humoristiske navn 'Steel Balls Unlimited' er under tvangsopløsning - blandt andet fordi der ikke er afleveret regnskab til tiden.

Joachim B. Olsen på forsiden af dagens avis.
Joachim B. Olsen på forsiden af dagens avis.

Den uprofessionelle og sløsede måde at drive virksomhed på imponerer ikke komiker Sebastian Dorset, der kommenterer sagen på Twitter.

Her konkluderer han, at han - selv om han ikke har et firma - er bedre til at drive det end Joachim B. Olsen, der endnu ikke har fået lavet sit regnskab for 2015.

Til Ekstra Bladet uddyber komikeren sit spydige Tweet.

- Det virker jo ret bagatelagtigt, at han vil have staten til at betale det sidste, men for en der synes, at statens udgifter skal reduceres mest muligt, så kunne man måske selv gå forrest med et godt eksempel, siger Sebastian Dorset til Ekstra Bladet.

Er det ekstra komisk, at en person, der er de private virksomheders frontkæmper, ikke selv har styr på sagerne?

- Ja, det synes jeg. Det er jo som sagt rimelig bagatelagtigt og ikke nogen stor udgift. Men altså politikere bliver jo bedømt ud fra en anden målestok end os andre. Liberal Alliance har fremført meget kritik af folk fra røde partier, der har haft for store biler eller måske leaset dem det forkerte sted, så nu må han tåle lidt, når han selv hykler, siger Sebastian Dorset.

Som komiker, hvordan vil du så vurdere selve firmanavnet 'Steel Balls Unlimited'?

- Altså hvis man hedder 'Steel Balls', så skal man også være ham, der selv ringer op til skifteretten og siger: 'Nu tager jeg lige regningen' - ellers skal man sgu skifte firmanavn, så det er måske meget godt, at det blev likvideret. Der er jo nok lidt mindre steel balls på spil, end man havde troet, griner Sebastian Dorset.

Se også: Joachim B. Olsens firma drejer nøglen om

I juni 2015 var Joachim B. Olsen gæst i 'Dans med de kendte'. Se eller gense det her

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!