Komiker i lynhandel

Mark Le Fêvre har solgt sin lejlighed på bare 29 dage

Mark Le Fêvre har givet et lille afslag i prisen. Foto: Jonas Olufson
Mark Le Fêvre har givet et lille afslag i prisen. Foto: Jonas Olufson

Selvom komikeren Mark Le Fêvre har rejst land og rige rundt for at underholde med uheldige historier i onemanshowet, 'Bøvl', har det været alt andet end bøvlet for ham komme af med sin bolig. 

Han og kæresten, Sidsel Fisker Buhl Jørgensen, har nemlig solgt deres lejlighed i den Københavnske bydel Nordvest blot 29 dage efter den kom til salg. Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Se også: Nu sælger han lejligheden

Den netop tinglyste lejlighedshandel betyder altså, at parret skal have fat i flyttekasserne og i gang med pakke det 128 kvadratmeter store hjem ned.

Men det bliver nok trods alt en flytning, der bliver hjulpet godt på vej af elevatoren og den private parkering, der ifølge salgsopstillingen fra ejendomsmægleren Danbolig Nordvest/Emdrup, Holm & Hauberg følger med leligheden.

Lille afslag
Selvom Mark Le Fêvre bor i København, er han ligesom mange andre af hovedstadens beboere eksiljyde - nærmere bestemt fra den østjyske by Horsens.

Et ophav han slog fast i de succesfulde sketches med alteregoet Jyde-Man på Facebook, og umiddelbart har der også været plads til at prutte lidt om prisen undervejs i handlen af parrets hjem.

I hvert fald endte de nye ejere med at lægge 3.930.000 kroner for den fire-værelses store lejlighed. Det er et afslag på 65.000 kroner i forhold til den oprindelig udbudspris på 3.995.000 kroner.

Ifølge Boliga.dk købte parret lejligheden i foråret 2017 for 3,4 millioner kroner.

Stor operation
Salget af lejligheden kommer kun få måneder efter, Mark Le Fêvre fik fjernet et modermærke i baghovedet, som viste tegn på kræft.

Komikeren blev indkaldt til en større operation, og nu har lægerne erklæret ham kræftfri.

- Det går heldigvis rigtig dejligt, sagde Mark Le Fêvre for et par uger siden til Ekstra Bladet.

-  Jeg har ikke nogen mén eller gener, andet end et stort ar, som vokser lidt for hver dag, indtil det har sat sig helt, sagde han med et smil.

Se også: Fik alvorlig kræft-besked: Sådan går det nu

Mark Le Fêvre er atter aktuel i den kommende sæson af TV2s underholdningsprogram 'Stormester'.

Se Mark Le Fêvres lejlighed her.