Komiker: Man har pligt til at gøre grin med terrorister

Sebastian Dorset skrev søndag en joke på Twitter, som har skabt en heftig debat. Man har en forpligtelse til at sige fra over for terrorister, mener han. Hør hans forklaring i klippet

Søndag skrev Sebastian Dorset en joke på Twitter, som affødte en heftig debat. Han fandt det komisk, at den terrormistænkte bag skyderierne ved Krudttønden løb rundt i området omkring Ørstedsparken, der er et berømt mødested for homoseksuelle mænd i København.

Sebastian Dorset er herefter både blevet beskyldt for at være plat og homofobisk, men det var slet ikke det, det handlede om, forklarer han. Det handlede om at sende et signal.

- At gøre grin med folk, der tror, at man kan slå ihjel i sin religions navn fordi man selv føler, at man er blevet krænket, det kan man godt gøre grin med. Det synes jeg, at man har en pligt til at gøre grin med, siger han.

Det komiske bestod ifølge Sebastian Dorset i modsætningen mellem Danmarks frisind og terroristens mangel på samme.

'Jeg glædede mig ved tanken om at selv den hæslige og brutale nedskydning af uskyldige danskere og modige betjente ikke sætter en større skramme i det pluralistiske danske samfund, end at vores frisind stadig udfolder sig lige ved siden af hans gerningssted,' skriver han i en opklarende statusopdatering på Facebook.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere