Komiker raser over chok-exit: - Det er nogle kujoner

Uffe Holm er vred på de mange tastaturkrigere, der har fået Umut Sakarya til at forlade 'Vild med dans'

Privatvideo.

- Det er voksenmobning. Jeg håber, at jeres børn er stolte af jer, når de læser jeres kommentarer. Goddag, mand, kukkuk.

Ordene kommer fra komikeren Uffe Holm.

I en harmdirrende video på Facebook harcelerer han over, at kokken Umut Sakarya forlader 'Vild med dans' på grund af de mange negative kommentarer, som han har fået på de sociale medier.

Se også: Udsat for modbydeligheder: 'Fuck af, danse-bøssesvin'

På Facebook har Umut Sakarya torsdag fremlagt en række af de stødende udtalelser. Her kan man se, at Susan Bagge kalder ham en 'klovn', Nina Hansen kalder ham et 'fjols', og at Naja Branner mener, at han skal 'tilbage til sit køkken'.

Umut Sakarya på dansegulvet. Foto: Mogens Flindt
Umut Sakarya på dansegulvet. Foto: Mogens Flindt

Uffe Holm er ikke faldet til ro, da Ekstra Bladet ringer til ham.

- Hvor fanden kommer det fra? Det er nogle kujoner, der ikke tænker sig om, inden de skriver sådan noget, siger Uffe Holm til Ekstra Bladet.

Uffe Holm deltog i 'Vild med dans' i 2013, da den mytiske fodboldspiller Allan Simonsen nåede semifinalen. Han husker, at der var folk på gaden i Vejle, der svinede Allan Simonsen til.

- Der har aldrig været så meget stress og angst. Som voksen skal du være et forbillede og ikke en udspekuleret satan. Jeg er vred på de her mennesker, siger Uffe Holm.

Uffe giver folk en opsang i videon. Screendump
Uffe giver folk en opsang i videon. Screendump

Har selv oplevet det
Selv har han også måttet leve med mange 'hadefulde' kommentarer.

- Det har faktisk gjort mig ked af det i perioder, forklarer han.

Selvom flere har spekuleret i, at der er tale om et mediestunt, er han ikke i tvivl om, at Umut mener det seriøst.

- Jeg har læst nogle af hans venner forsvare ham. Folk skriver, at han er rigtig ked af det. Han har brugt mange kræfter på at bygge sin forretning op, og nu er han oprigtigt bange for, at det vil gå den dårligt, siger Uffe Holm, der kun har mødt Umut en enkelt gang.

Uffe Holm har kun et godt råd til de mange mennesker, der har skrevet beskeder til Umut Sakarya.

- Hvis du ikke kan sige det på en ordentlig måde, så hold din kæft, siger Uffe Holm, der fortæller, at han er gået i gang med at lave en foredragsturne, der skal hedde 'Tænk før du taster', hvor han vil prøve at tage et opgør med de hadefulde ytringer.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra flere af dem, der har skrevet til Umut Sakarya.

Se også: 'Vild med dans'-vært er på Tinder: - Jeg dater også piger

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere