Kommune betaler DR-vært 1400 kroner i minuttet

Randers honorerer Christian Degn knap 30.000 for at holde kortvarig tale ved Gudenåen til sankthans

Christian Degn er mangeårig journalist på DR og toner for tiden frem som vært på 'Hammerslag'. Foto: Joachim Adrian
Christian Degn er mangeårig journalist på DR og toner for tiden frem som vært på 'Hammerslag'. Foto: Joachim Adrian

Når tusmørket i aften sænker sig over Tronholmparken i Randers, åbner de kommunale pengekasser sig på vid gab.

Randers har hyret 'Hammerslag'-værten Christian Degn til at holde talen og sætte ild til bålet ved Gudenåens bred.

Se også: DR-vært jubler: Det er en lille sensation det her

Det bliver en kort og bekostelig affære.

Mange penge
Af en aktindsigt opnået af mediet Journalista fremgår det, at tv-værtens 20 minutter lange tale og efterfølgende tilstedeværelse ved afbrændingen koster 28.250 kroner - eller omkring 1400 kroner i minuttet.

Se også: DR-vært single: - Det gik bare ikke

Det er ifølge Randers' egen vicekommunaldirektør, Erik Mouritsen, et stort beløb.

- Prisen ligger på 25.000-30.000 kroner, og er det mange penge? Ja, det er mange penge, men det er prisen, siger han.

Randers Kommune har gjort en tradition ud af at holde sankthans i kommunalt regi og gerne med en snert af kendis.

Derfor har kommunen de seneste år hyret kendte ansigter såsom Peter A.G., Ole Thestrup og Annette Heick for at trække folk til.

- Der er et politisk ønske om, at det skal være en kendt person, som folk kommer efter, fordi nu er han eller hun der, forklarer Erik Mouritsen.

Billig Degn
Vicekommunaldirektøren mener, at beløbet er givet godt ud.

- Jeg kan se, at Christian Degn er billigere end de andre, så det er åbenbart prisen for en båltaler, der har en kendiseffekt.

- Men det er ikke desto mindre pengene værd. Når vi får 4-5000 mennesker (samlet, red.), synes vi, at det er okay, siger han.

Bureau får også
Christian Degn, der selv er fra Randers, glæder sig over, at hjemstavnen har hyret ham.

- Jeg fik bookingen i december og har løbende skrevet notater i et halvt år og talt med venner og folk, jeg har mødt i Randers, siger han.

Se også: Dybt forelsket DR-vært: Hun er simpelthen så smuk

Han oplyser, at en del af beløbet også går til hans bookingbureau, og at han har udgifter til transport.

Sagde bare ja
Den mangeårige journalist anslår, at han har brugt 25 timer på at researche, skrive og øve talen.

Dertil forventer han at bruge otte timer på transport.

Se også: Hammerslag: Her er den nye bolig-vært

- Jeg har sagt ja til det foreslåede beløb, og jeg har hverken bedt om mere eller mindre.

- Jeg er superstolt over, at Randers har lyst til høre mig, så jeg har lagt mange kræfter i at gøre det godt, og jeg håber alle er glade, når de tager hjem i aften, siger Christian Degn.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere