Kopi-Jim: Her har du set den vanvittige tatovering før

Jim Lyngvild fandt ikke selv på designet til sin ansigtstatovering. Han lod sig inspirere af en karakter fra tv-serien 'Vikings'

Det kostede bogstavelig talt blod, sved og tårer, da Jim Lyngvild fik lavet sin ansigtstatovering i Sverige. Foto: Privat
Det kostede bogstavelig talt blod, sved og tårer, da Jim Lyngvild fik lavet sin ansigtstatovering i Sverige. Foto: Privat

I sidste uge besluttede den asatroende modemand Jim Lyngvild at dedikere halvdelen af kraniet til Odin ved at få lavet en tatovering, der snor sig op ad halsen og over øret.

'Óðinn mik á, hánum skulda ek alt', står der i runeskrift. Det kan oversættes til noget i retning af 'Odin ejer mig. Jeg skylder ham alt'.

Jim Lyngvild kalder det en religiøs hyldest, men den ejendommelige sag er ikke udelukkende Jim Lyngvilds eget påfund. Han har ladet sig inspirere af karakteren Floki fra tv-serien 'Vikings'.

Det er dog ingen hemmelighed, fastslår han.

- Det er Floki fra ’Vikings’, der har den, og den er simpelthen så smuk. Så bortset fra teksten er det en ren og skær kopi.

Se også: Se Lyngvilds vanvittige hovedtatovering: Mor frygtede at jeg ville komme til at ligne en nynazist

Ved du, hvad der står på hans tatovering?

- Det har jeg slet ikke kigget på, for det var ikke det, der var interessant. Det interessante er formen. Den kan jeg godt lide.

- Også fordi Floki i ’Vikings’ er portrætteret som et meget religiøst menneske, der om nogen holder guderne i hævd. Det er også en smuk gestus, synes jeg.

Interaktivt element

Har du frygtet, at det ville blive opdaget?

- Opdaget? Nej, jeg lagde et billede op af Floki og sagde, at jeg ville have hans tatovering. Det er ikke nogen hemmelighed, og det er sjovt, fordi jeg har mange amerikanske følgere, og deres reference er virkelig Floki.

- Og Michael Hirst, der skriver serien, var hjemme hos os til middag for et år siden, så nu håber jeg, at han ser det.

Var tatoveringen noget, du skulle tænke længe over, inden du besluttede dig for at få den lavet?

- Det er selvfølgelig noget, man skal tænke over, men nej, jeg er ikke en, der tænker ting til døde. Jeg springer som regel ud i det, og det er ikke noget, jeg fortryder.

- Det bliver en del af mig, og hvis folk vælger mig fra af den årsag, må de selv ligge og rode med det.

Gik der så et par uger eller måneder, før du træf beslutningen?

- Der gik syv minutter.

- Sådan er det. Der, hvor man slipper kontrollen, er, hvor de store gevinster i livet findes.

 Husker du, da Lyngvild jagtede en mand, der kaldte ham 'homo'? (Privatoptagelse)

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen