Kort efter brud: Står frem med ny kæreste

Oliver Erngart har fundet kærligheden på ny

Oliver Erngart har fået en kæreste. Foto: Anthon Unger
Oliver Erngart har fået en kæreste. Foto: Anthon Unger

Realitydeltageren Oliver Erngart faldt pladask for Julie Melsen, da de i efteråret deltog i TV3's nye satsning - datingprogrammet 'Love Island'.

Kærligheden mellem dem holdt dog ikke længe, efter parret vendte hjem fra Gran Canaria til kolde Danmark, hvor parret hurtigt valgte at gå hver til sit til stor skuffelse for mange af deres fans.

Bruddet har dog ikke fået den 23-årige realitydeltager til at give op på kærligheden - snarere tværtimod.

Han har nemlig fået en kæreste.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

Julie Melsen var nomieret til Årets Bryster - og heldigvis må man gerne kigge på dem.

Lenny Pihl smiler ekstra stort for tiden. Han har nemlig mødt en ny kvinde. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 9. mar. 2019 - kl. 16:06 Kort efter brud: Scorer dansk reality-babe

Det er 24-årige Anna Maria Senca, der til daglig arbejder i fitnesscenteret SATS i Roskilde, han har kastet sin kærlighed på.

- Vi har mødt hinanden gennem en fælles kammerat. Vi mødte faktisk hinanden i et fitnesscenter, og så har vi datet en del siden, siger 23-årige Oliver Erngart til Ekstra Bladet med et smil.

De to valgte dog først at gøre forholdet helt officielt søndag, da Oliver Erngart spurgte Anna Maria Senca, om de ikke skulle være kærester.

- Vi blev kærester i går. Jeg tænkte, at det var på tide, at jeg spurgte hende, for nu har jeg gået rundt og kaldt hende min kæreste for sjov i noget tid. Vi lå på sengen og slappede af og fjollede, og så tog jeg fat i hende og spurgte, om hun ikke ville være min kæreste. Hun smilede over hele fjæset og sagde ja. Så hun var glad, siger 'Love Island'-deltageren.

Oliver Erngart smiler ekstra stort for tiden. Han er nemlig forelsket. Foto: Anthon Unger
Oliver Erngart smiler ekstra stort for tiden. Han er nemlig forelsket. Foto: Anthon Unger

Har mødt forældre
Oliver Erngart har da også allerede vist sin nye kæreste frem for familien.

- Jeg har mødt hendes mor, og så har jeg vist hende frem for min mor og far med stolthed. Anna er alt det, jeg søger i en pige. Hun er meget energisk. Vi kan fjolle sammen, være romantiske sammen, og så går hun også meget op i fitness. Hun arbejder i SATS i Roskilde, og så kan hun hjælpe mig med at komme lidt på ret køl med min træning, så jeg træner lidt mere i stedet for at tage i byen, for jeg er kommet lidt ud af rytmen på det seneste, siger han med et grin.

Se også: 'Love Island'-vinder i stor satsning

Realitydeltageren bor lige nu hjemme hos sin far i Køge, men selvom han snart gerne vil finde sit eget, er forholdet til Anna Maria Senca stadig så nyt, at de ikke har planer om at flytte sammen lige foreløbig.

- Vi tager det lige lidt stille og roligt. Men vi er konstant hos Anna, og jeg har allerede fået hendes ekstranøgle, så det går da lidt stærkt, griner Oliver Erngart.

Oliver sammen med kæresten, Anna. Foto: Privatfoto
Oliver sammen med kæresten, Anna. Foto: Privatfoto

Klar på kærlighed igen
Selvom det er kort tid siden, at Oliver Erngart kom ud af forholdet med Julie Melsen, som han mødte i 'Love Island', er han mere end klar på kærligheden.

- Julie og jeg taler slet ikke sammen mere, så det er et overstået kapitel i mit liv. Nu er det kun Anna, det handler om.

Oliver Erngart er ifølge Ekstra Bladets oplysninger en af deltagerne i den nye sæson af 'Paradise Hotel', som netop er blevet optaget i Mexico. Foto: Anthon Unger
Oliver Erngart er ifølge Ekstra Bladets oplysninger en af deltagerne i den nye sæson af 'Paradise Hotel', som netop er blevet optaget i Mexico. Foto: Anthon Unger

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Oliver Erngart en del af castet til den nye sæson af 'Paradise Hotel', som netop er blevet optaget i Mexico - blandt andre sammen med 'Robinson'-deltageren Türker Alici og Jonas Ptak, der tidligere har medvirket i 'Paradise Hotel'.

Det har han dog ikke lyst til at sige så meget om.

Julie Melsen vandt 'Love Island' sammen med kæresten Oliver Erngart. Kort efter hjemkomsten til Danmark slog de op. Foto: TV3 Danske kendte - 8. jan. 2019 - kl. 09:57 Dansk realitystjerne får voldsom bryst-tatovering: Se den her

- Vi må se, om der kommer noget mere tv, griner han.

- Men lige nu fokuserer jeg på Anna og mit arbejde, og så har jeg planer om, at jeg vil søge ind og læse til personlig træner.

Oliver og Julie fandt hinanden og 250.000 i 'Love Island'. Kærligheden varede dog ikke ved. Foto: TV3
Oliver og Julie fandt hinanden og 250.000 i 'Love Island'. Kærligheden varede dog ikke ved. Foto: TV3

Skærm

Mest læste i flash!