Kræver 30.000 kroner: Nu afviser han plagiat

Jonass Jannec har startet et nyt koncept, som minder meget om 'Paradise Hotel'

Jonass Jannec blev et kendt ansigt i Danmark, da han deltog i 'Paradise Hotel' sidste år.

Selvom det ikke blev til sejr for den 23-årige realitydeltager i TV3-programmet, har han ikke mistet lysten til reality siden hen.

Han har nemlig sammen med en ven netop startet et nyt koncept, der hedder Reality Games, som tilbyder forskellige realityrelaterede events til danskerne.

På Reality Games' hjemmeside reklamerer Jonass Jannec og kammeraten med, at man i foråret 2020 kan komme med på en tur til det såkaldte Reality Hotel i Alanya.

'Forestil dig selv sammen med en gruppe unge mennesker, isoleret i lækre omgivelser under sydens sol. I op til seks uger kæmper du om at forblive på Reality Hotel, for til sidst at stå som den ultimative vinder med den store gevinst', står der blandt andet om konceptet på hjemmesiden.

Der er ingen tvivl om, at Oliver og Anna er meget forelskede. Foto: Linda Johansen. Danske kendte - 14. jan. 2020 - kl. 09:27 Tv-par tager stort skridt

'Den intense oplevelse, hvor der konstant er noget på spil, hvor du hele tiden er afhængig af dine medspillere og skal kunne gennemskue dine modstandere, skaber en unik oplevelse og ekstremt tætte relationer. Ikke to dage vil være ens, og ikke en dag vil være kedelig, for du skal hele tiden være et skridt foran de andre spillere.

Under opholdet får man kost og logi, og vinderen får mulighed for at tage hjem til Danmark med en præmie på mindst 100.000 kroner. Til gengæld skal hver deltager betale 30.000 kroner for at deltage i eventet, som efter planen finder sted i maj.

Men konceptet lyder for nogen måske bekendt. Det minder nemlig meget om netop 'Paradise Hotel', som Jonass Jannec selv har været en del af.

Det har fået flere af hans følgere til tasterne på de sociale medier, hvor de kritiserer Jonass Jannecs nye projekt for at være en 'dårlig kopi'.

Christoffer trak sig fra programmet onsdag aften. Foto: Nent Group Danmark Film, tv & radio - 15. jan. 2020 - kl. 20:00 Nu afslører han vanvittig sandhed bag chok-exit

Jonass Jannec afviser, at han har kopieret 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen
Jonass Jannec afviser, at han har kopieret 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen
 

Ikke en kopi
Da Ekstra Bladet mødte Jonass Jannec til Reality Awards 2020, lagde han da heller ikke skjul på, at han er blevet inspireret af andre realityprogrammer i tilblivelsen af eventet, men han afviser, at der skulle være tale om en kopi.

- Jeg er lidt ked af, når du siger, at det er en kopi af 'Paradise Hotel'. Men vi har hentet rigtig, rigtig meget inspiration i realityprogrammer. Det skal være en skildring af, at folk, der ikke vil udstilles på tv, men gerne stadig vil have denne her reality-oplevelelse, kan få den. Jeg vil ikke sige, at det er en direkte kopi af bestemte programmer, men der er søgt rigtig meget inspiration. Der er mange ting, der virker på tv, og de ting har vi brugt, sagde han og understregede:

- Men det er ikke en direkte kopi, og det vil folk også se, hvis de melder dig.

- Men er 30.000 kroner ikke lige i den dyre ende?

- Man får meget for de penge, og vi har også allerede nogen tilmeldinger, sagde han og fortsatte:

- Det er ikke helt på benene endnu, men der er også meget lang tid til 1. maj. Der kommer nogen konkurrencer og sådan noget, og jeg tror på det.

Ekstra Bladet har været i kontakt med TV3, der står bag 'Paradise Hotel', men de har ikke ønsket at kommentere sagen.

Freja er kommet i modvind efter tirsdagens afsnit af 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group Danmark Film, tv & radio - 15. jan. 2020 - kl. 14:46 Ydmyget på tv: Nu lægges hun for had

Mest læste i flash!
Hent flere