Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Krig i reality-land: Linse og Gustav i totterne på hinanden

De to realitydarlinger er røget i taste-krig, efter Gustav Salinas iklædte sig pels og havde Mai Manniche som ledsager på rød løber

Gustav Salinas og Linse Kessler arbejdede side og side i 2012 i realityprogrammet 'Gustav & Linse på udebane'. Her ses de til uddeling af TV-prisen på Tivoli Hotel i København i 2013. Foto: Kenneth Meyer
Gustav Salinas og Linse Kessler arbejdede side og side i 2012 i realityprogrammet 'Gustav & Linse på udebane'. Her ses de til uddeling af TV-prisen på Tivoli Hotel i København i 2013. Foto: Kenneth Meyer

De tidligere samarbejdspartnere Linse Kessler og Gustav Salinas er røget i totterne på hinanden.

Tirsdag troppede Gastav Salinas op på den røde løber iklædt en lang pelsfrakke og med smykkemageren Mai Manniche ved sin side.

Den særlige ekvipering og hans valg af ledsager faldt ikke i god jord hos Linse Kessler, der er kendt som dyrebeskytter og ingen fan af Mai Manniche, efter hun ifølge Linse Kesslers datter og svigersøn har snydt dem for tusindvis af kroner i salget af en forlovelsesring.

Se også: Efter smykke-skandale: Mai Manniche bønfalder Pape

Den stærke utilfredshed ved synet af Salinas og Manniche sammen blev udbasuneret for Gustav Salinas følgere på Instagram, da Kessler skrev en sammenbidt kommentar i versaler til et billede, som Salinas havde delt fra den røde løber, på Instagram:

'ÆGTE PELS OG SÅ HENDE, DER SNYDER OG BEDRAGER GODE FOLK! ELLERS TAK', stod der under Linse Kesslers internet-alias, linsekessler100procent.

Se også: Linses intime problem: Jeg er så tør som Sahara

Og så var der lagt op taste-krig mellem kendisserne.

'Hej sødeste. Jeg håber, alt er vel? Jeg kunne aldrig finde på at snakke dårligt om nogen af mine venner. At din datter har haft problemer med Mai Manniche er mellem dem og ikke mig. Jeg synes, det er nogle hårde beskyldninger at komme med i et offentligt forum', svarede Gustav prompte tilbage.

Sådan ser det Instagram-billedet ud:

Ingen grund til brok
Over for Ekstra Bladet undrer Gustav Salinas sig over, hvorfor Linse Kessler ikke henvender sig direkte til ham.

- Der er ikke nogen grund til at bitche. De har mit nummer, så de kan bare give mig et kald, lyder det fra Gustav Salinas.

Se også: Underskud på underskud: Her er smykke-Mais forklaring

Han mener i øvrigt ikke, at der var noget galt med prisen på forlovelsesringen, Cengiz Salvarli købte af Mai Manniche.

Således var det også forkert af Linse Kessler at kalde smykke-Mai bedrager, lyder det:

- Det er måske lidt hårdt, bare fordi hun har en sag i fortiden. Linse er jo heller ikke dybt kriminel, fordi hun har en gammel sag. Jeg synes, at det er mærkeligt, at hun blander mig ind i det.

Forholdet mellem Linse Kessler og Gustav Salinas er dog 10-4, vurderer han.

- Jeg tror, at det er helt fint. Det er hende, der er sur. Jeg er ikke sur, siger han.

Gustav Salinas fortæller desuden, at pelsen er ægte, og at han har lånt den af en ven.

Her er den omdiskuterede ring. Foto: Stine Tidsvilde
Her er den omdiskuterede ring. Foto: Stine Tidsvilde

I programmet 'Gustav & Linse på udebane' besøgte de en række eksotiske lokationer, heriblandt Japan, Ghana og Vietnam. Foto: Peter Grosen
I programmet 'Gustav & Linse på udebane' besøgte de en række eksotiske lokationer, heriblandt Japan, Ghana og Vietnam. Foto: Peter Grosen

Linse: Mai er modig
Efter sin spydige kommentar trak Linse Kessler skytset tilbage.

Overfor Ekstra Bladet har hun heller ikke flere kommentarer, men tidligere på dagen sagde hun, at hun var vred over, at Gustav Salinas ekviperede sig i en pels og kaldte samtidig Mai Manniche modig.

- Jeg kan jo ikke bestemme, hvem han ser eller er venner med. Jeg er jo ikke et lille barn. Men hun har taget røven på min svigersøn og andre, og det pisser mig af. Jeg kan ikke holde hende ud, og hun har pisset på vores familie. Det er modigt af hende, sagde hun til Realityportalen.dk.

Geggo deltager
Da Linse Kessler ikke gad mere, kom hendes datter, Stephanie 'Geggo' Christiansen, frem fra busken. I en kommentar til Gustav Salinas billede bakkede hun sin mor op i kritikken af Mai Manniche:

 

'(...) hun har tabt mindst en sag før denne, hvilket indikerer ret tydeligt, at det jo ikke er lovligt at tage så voldsom overpris, som hun har gjort'.

Geggo ønskede ikke at udtale sig yderligere overfor Ekstra Bladet i de sene aftentimer.

Se også: Cengiz betalte boksen for forlovelsesring: Smykke-Mai har snydt os

 

Gustav Salinas kalder det påstand mod påstand.

- Jeg siger bare, at man må se det fra begge parter, og ud fra det, jeg har hørt, synes jeg, at det er hårdt at kalde Mai bedrager.

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen