Kristian Jensen skal skilles: Danner nu par med kendt sangerinde

Kristian Jensen skal skilles, og han danner nu i stedet par med sangerinden Pernille Rosendahl

Redigering: Signe Skov.

Efter knap 21 års ægteskab har folketingspolitikeren Kristian Jensen (V) besluttet, at han vil lade sig skille fra sin kone, Trine Overmark Jensen, som han har tre sønner med.

Det skriver B.T.

Skilsmissen skyldes, at politikeren har fundet sammen med den kendte sangerinde Pernille Rosendahl, der blandt andet er kendt fra bandet Swan Lee.

Bubber venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 15:51 Bubber afslører: Har gjort barnepigen gravid

- Jeg har fået stærke følelser for Pernille, og det kan jeg selvfølgelig ikke komme videre med, mens jeg er gift. Derfor er det min beslutning, at vi skal skilles, siger 48-årige Kristian Jensen til B.T. og fortæller videre, at han og Pernille Rosendahl har kendt hinanden i mange år og har mødt hinanden flere gange i forbindelse med arrangementer, Pernille Rosendahl har optrådt til.

Han understreger dog samtidig, at deres forhold først har udviklet sig romantisk den seneste tid, samt at det en rigtig hård situation, han og familien lige nu står i.

 

Rigtig glad
Over for mediet bekræfter 47-årige Pernille Rosendahl ligeledes forholdet til V-politikeren.

- Det er rigtigt, at vi er sammen, og jeg er selvfølgelig meget glad for ham. Men ellers kan jeg ikke sige særlig meget mere, lyder det fra Pernille Rosendahl, der understreger, at det er en vanskelig situation, de står i, fordi der er mange mennesker at tage hensyn til i forbindelse med skilsmissen, som endnu ikke er gået igennem.

Pernille Rosendahl har tidligere dannet par med Johan Wohlert. Foto: Joachim Ladefoged
Pernille Rosendahl har tidligere dannet par med Johan Wohlert. Foto: Joachim Ladefoged

Som konsekvens af den forestående skilsmisse er Kristian Jensen ifølge B.T. flyttet ud af familiens hjem i Herning. I stedet bor han i en lejlighed i København, som han har til rådighed i kraft af sit job som folketingspolitiker.

Bubber og hans kone er gået fra hinanden. Nu venter Bubber barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 26. nov. 2019 - kl. 16:15 Fortryder 'upassende' stunt på direkte tv: Synd for 'Ibsen'!

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra parret, men de er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Pernille Rosendahl har tidligere dannet par med musikeren Johan Wohlert, der er kendt fra det danske band Mew. De to gik fra hinanden i 2013 og har sammen sønnen Tristan, der i dag er 13 år gammel.

Pernille Rosendahl blev kendt som frontfigur i bandet Swan Lee, der brød igennem i 2001 med sangen 'Tomorrow Never Dies'. Siden havde bandet flere store hits.

De seneste år har Rosendahl primært været solist. Ved siden af musikken har sangerinden været dommer i talentshowet 'X Factor' og fast medlem af radioprogrammet 'Mads og Monopolet'.

Mest læste i flash!
Hent flere