Kritik efter vildt awardshow: Det var ikke forberedt

Sigmund Trondheim var ikke imponeret over Lenny Pihls optræden til Reality Awards og tilbyder ham kursus

Fredag aften var den tidligere 'X Factor'-deltager Sigmund Trondheim i hopla.

Han stod for en del af underholdningen til det meget kulørte Reality Awards og fremførte nye sange i et livligt show.

Caroline Petersen havde ikke meget pænt at sige om Janni Ree efter uddelingen af prisen. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 12. jan. 2019 - kl. 17:31 Tv-kendis i vildt angreb på Janni Ree: - Du er en bitch

Mens han var ganske tilfreds med sin egen præstation, kniber det med at finde flatterende ord frem om kollegaen Lenny Pihl, der også optrådte.

- Vi stod og klædte om, mens Lenny var på, men jeg synes ikke, at der var ligeså god respons efter deres sang, siger Sigmund Trondheim.

Den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Lenny Pihl sang sit nummer 'Mon cherie', som blev til sidste år i samarbejde med pladeselskabet Universal.

Du kan se den udskældte optræden her.

Ifølge Sigmund Trondheim har Lenny Pihl stadig en del at lære. Der manglede struktur, pomp og pragt i Lenny Pihls optræden, mener Trondheim.

- Det kræver noget visuelt at fange folks opmærksomhed - jeg har stor respekt for Lenny og elsker hans musik - men de stod bare sådan lidt ...

Rikke Chili havde en afslørende kjole på. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 12. jan. 2019 - kl. 20:06 Reality-babe viser godterne frem: Tak til min kirurg

- Der var ikke rigtig tænkt over det, og (det, red.) var ikke forberedt. Vi havde virkelig forberedt os. Vi har koreografi, vi havde dansere, vi havde en baggrund, siger Sigmund Trondheim.

Sigmund Trondheim markede sig særligt som performer, da han medvirkede i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt
Sigmund Trondheim markede sig særligt som performer, da han medvirkede i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt

Lenny Pihl medgiver, at hans optræden ikke var nær så gennemtænkt som Sigmund Trondheims.

Han tilføjer dog, at han heller ikke tager sin karriere som musiker nær så seriøst som Sigmund Trondheim.

- Sigmund er professionel med det, han laver. Det er jeg ikke.

- Det var ikke noget, vi havde øvet meget inden. Vi havde lydprøve fra klokken tre til kvart over tre.

- Sigmund har gjort meget ud af det. Det havde vi jo ikke, siger Lenny Pihl.

Se Sigmund Trondheim tilbyde Lenny Pihl et kursus i 'stage presence'

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere