Kronprins Frederik overrasker

Kronprins Frederik drager til søs med Mikkel Beha

Her ses kronprins Frederik og Mikkel Beha sammen på skibet Wallenberg. Foto: Kongehuset
Her ses kronprins Frederik og Mikkel Beha sammen på skibet Wallenberg. Foto: Kongehuset

Kronprins Frederik og Mikkel Beha har slået pjalterne sammen og drager ud på eventyr sammen.

Det afslører kronprins Frederik på kongehusets sociale medier.

'Jeg er kommet ombord på familien Behas skib Wallenberg, hvor vi sammen de næste dage sejler ud på eventyr til en række kyster i det nordjyske', skriver kronprins Frederik til et billede af ham og Beha.

'Der er ingen tvivl om, at farvandene herhjemme er utrolig smukke, særligt om sommeren, og jeg glæder mig til at dele historier og oplevelser om vores dejlige sommerland med familien, når jeg kommer hjem', skriver han videre.

Under billedet vælter det ind med reaktioner fra begejstrede danskere.

'To fantastiske sømænd på tur, det kan kun blive godt', skriver en.

'Den udsendelse glæder jeg mig til at se - genialt match. Rigtig god tur', skriver en anden.

'2 af Danmarks mest sympatiske mænd. Gad godt være på det skib', lyder det fra en tredje.

På under en time har billedet fået over 13 tusinde likes på Facebook og tusindvis af kommentarer.

Troels Kløvedal gav sin passion for eventyr og sejlads videre til sin søn, Mikkel Beha Erichsen. Foto: Ritzau Scanpix Danske kendte - 28. maj. 2020 - kl. 09:14 Prisfald på Kløvedals gård

Med i TV2-program
TV2 oplyser, at kronprins Frederiks og Mikkel Behas tur sker som led i TV2-programmet 'Kurs mod danske kyster', hvor Beha og familien rejser rundt i det danske sommerland Danmark til søs. Her gør kronprins Frederik Mikkel Beha og familien selskab på dele af turen.

Under turen skal kronprinsen være med til at sejle, dykke og besøge interessante steder i det danske land samt tale med de danskere, de møder på deres vej.

- I 'Kurs mod danske kyster' gør vi i virkeligheden det, vi plejer. Vi har ikke noget kongeligt program for kronprinsen, men vi deler den kærlighed, vi har til Danmark, med ham. Vi oplever Danmark fra søsiden og ser de perler, vores land byder på, og vi går i land og taler med mange forskellige danskere. Vi har blandt andet besøgt nogle pensionerede fiskere, som på deres skønne dialekt fortæller om den tid, hvor de levede et hårdt og til tider farligt fiskerliv, siger Mikkel Beha til TV2.

- Kronprins Frederik er bærer af Danmarks historie, og han er utroligt vidende om vores land, som han har besøgt på land og fra Kongeskibet Dannebrog gennem hele sit liv. Han er en kæmpe kapacitet at have med om bord, når han giver os vigtige historiske rids af Danmarkshistorien, siger han videre.

Her ses familien Behas nye skib, Wallenberg. Foto: Privat
Her ses familien Behas nye skib, Wallenberg. Foto: Privat
 

Se også: Nyt program på vej

Kronprins Frederik og Mikkel Beha kender hinanden og har mødt hinanden flere gange igennem årene. Blandt andet under OL i Rio i 2016, hvor Mikkel Beha og sønnen Emil dækkede sejlsport for TV2, hvor kronprins Frederik aflagde studiet et besøg.

'Kurs mod danske kyster' får premiere i juli. Med på Wallenberg er udover Mikkel Beha også hans kone, Marianne Midé Erichsen samt deres to yngste sønner, Theis og Alfred.

Deres ældste søn, Emil, er med på dele af turen.