’Kurs mod fjerne kyster’-Emil: - Her er mit nye projekt

Der bliver gået til stålet i familien Erichsen, hvor far Mikkel er sat i arbejde

Familien Beha Erichsen på den røde løber ved uddelingen af Tvprisen. Foto: Jakob Jørgensen
Familien Beha Erichsen på den røde løber ved uddelingen af Tvprisen. Foto: Jakob Jørgensen

På tirsdag kan TV 2 blænde op for den sidste sæson af hitprogrammet ’Kurs mod fjerne kyster’, hvor man følger sønnerne Emil og Theis’ afslutning på en tre år lang jordomrejse.

Men faktisk har de været hjemme siden juli, sidste år, og spørger man den eventyrlystne Emil Erichsen, så savner han ikke livet på havet. Endnu i hvert fald.

- Jeg har faktisk overhovedet ikke haft udlængsel endnu. Jeg har haft så travlt med at begejstre mig over alt det, jeg lige er kommet hjem til efter at have været væk i tre år. Jeg bliver begejstret over små hverdagsting, som lige pludselig er nyt og spændende, siger Emil, der fortsætter.

- Som når det er nattefrost, og vejret er klart, så har man jo ikke lyst til at rejse nogen steder. Så kan du se til verdens ende, ja det bliver ikke finere.

Se også: Mikkel Beha: Rejserne krævede flere jobs på en gang

Da Ekstra Bladet møder familien i forbindelse med uddelingen af Tvprisen, mangler ét medlem. Theis er nemlig bortrejst.

- Han er en lille tur i Frankrig, hvor han underviser i snowboard på en efterskole. Han har arbejdet for dem i nogle sæsoner, og nu er han nede og undervise i nogle måneder, fortæller Mikkel Beha Erichsen, der har fået arbejdstøjet på i disse dage.

Han hjælper nemlig sønnen Emil med at istandsætte et kolonihavehus.

- Vi har gået og istandsat et gammelt kolonihavehus, der er vores gamle barndomshjem. Det ligger i Sydhavnen, og jeg er flyttet derud sammen med min kæreste. Lige i dag har vi sat de sidste lister op i det køkken, vi har bygget. Det er skønt. Det var vigtigt at få et nyt projekt efter hjemkomsten, siger Emil.

Mikkel Beha og sønnen Emil på deres sejlskib Havana. Foto: Finn Hageman/TV 2 Danske kendte - 25. jan. 2017 - kl. 16:06 Mikkel Beha: Jeg skal sige farvel til min store, stærke far

Han rejser for tiden Danmark tyndt og holder foredrag om jordomrejsen. Men på et tidspunkt skal familien af sted igen.

- Vi pønser stadig på nye idéer. Man kan ikke stille en globus foran os, uden at vi kommer på 1.000 steder, vi godt gad sejle hen. Vi har endnu lagt planer, men det ville undre mig, hvis vi ikke tager ud igen, for det har vi altid gjort, siger Mikkel Beha og sønnen.

Mest læste i flash!
Hent flere