Kvinder savler over Alexandra-portræt: - FUCK, hun er lækker

De danske kendisser har også fået øjnene op for det flatterende portræt af grevinde Alexandra

Hør kunstneren bag det kontroversielle portræt forklarer tankerne bag værket her. Video: Jonas Olufson

Efter det sexede portræt af grevinde Alexandra har ramt de sociale medier, er der kommet mange kommentarer ind om grevindens flotte figur.

Radiovært Ditte Okman lagde billedet op på sin Instagram-profil med teksten: 'Jeg får lyst til at bolle, når jeg ser det her billede. Og jeg er ikke engang lesbisk'.

Til Ekstra Bladet fortæller Ditte Okman, at hun er helt vild med Alexandras portræt.

- Alexandra ser bragende godt ud, omend der er noget ekstremt kitchet over billedet. Der er clairvoyancekunst blandet op med smålummer Pocahontas. Det er jo et vildt billede, siger hun.

Hun er som mange andre også meget imponeret af grevindens former, der bestemt er til at se på billedet.

- Hun har jo vildt flotte bryster, det må man bare sige. Det er jo også første gang, at vi kommer så tæt på et par næsten royale bryster. Hvis jeg så sådan ud som 53-årig, så ville jeg være mere end tilfreds, fortæller hun.

Portrættet har vakt mange reaktioner blandt de kendte. Foto: Jonas Olufson
Portrættet har vakt mange reaktioner blandt de kendte. Foto: Jonas Olufson
 

Vilde med portrættet
Under billedet har flere kendte kvinder kommenteret det imponerende og vovede portræt.

Pornostjerne Denice Klarskov skriver: 'wow hun er lækker'.

Hun tilføjer til Ekstra Bladet, at hun bare er helt vild med det flotte billede af grevinden.

- Jeg synes, det er et super lækkert billede, det er sexet og forførende og samtidig super classy . Jeg er vild med det, siger hun.

Denice Klarskov er vild med billedet af grevinden. Hun skriver på facebook, at grevinden sagtens ville kunne få job i hendes firma som model. Foto: Thomas Lekfeldt
Denice Klarskov er vild med billedet af grevinden. Hun skriver på facebook, at grevinden sagtens ville kunne få job i hendes firma som model. Foto: Thomas Lekfeldt
 

Stærk og sexet
Også sangerinden Julie Rugaard fra 'Blå Øjne' er imponeret over billedet.

- Fuck, hun er lækker, skriver hun.

Hun uddyber over for Ekstra Bladet:

- Jeg synes, hun er helt sindssygt smuk. Jeg ser en kvinde, som har haft en kæmpe karriere, flytter til Danmark, bliver prinsesse, er mor, er fraskilt - og som samtidig bare er vildt sexet. Det er der noget stærkt i, fortæller hun.

Julie Rugaard er rigtig glad for at se en så dygtig og veluddannet kvinde som grevinde Alexandra vise, at hun også kan være sexet. Foto: Mogens Flindt
Julie Rugaard er rigtig glad for at se en så dygtig og veluddannet kvinde som grevinde Alexandra vise, at hun også kan være sexet. Foto: Mogens Flindt

Julie Rugaard er rigtig glad for, at grevinden har valgt at se sexet ud på portrættet, for hun er træt af, at man ikke længere kan være sexet, når man når en vis alder.

- Jeg er træt af kvinder, der siger, at andre kvinder ikke må være sexede. Så kan det godt være, at en kongehusekspert synes, at det er et forkert billede, men for mig er man en form for rollemodel, hvis man er så godt begavet, og samtidig er hamrende sexet, tak for det, siger hun.

Portrættet er malet af kunstneren Lill-Marlen Elnegaard, og det hænger på Galleri Plus Art på Frederiksberg de næste par uger, inden det skal hjem til grevinde Alexandra.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra grevinde Alexandra, men det har ikke været muligt.

Grevinde Alexandra viser sig frem på det seneste portræt af den 53-årige. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 16. maj. 2018 - kl. 09:27 Alexandra begejstret for sit vilde portræt: 'Det er både sexet og feminint'

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen