Lagt for had: Dansk tv-kendis taget i at lave porno

Tobias Friberg er begyndt at lave amatørporno, og det har fået flere af hans følgere til tasterne

Tobias Friberg er ikke pinlig over, at han laver porno. Her ses han til snigpremieren på årets 'Paradise Hotel' sammen med deltageren Ida. Foto: Linda Johansen
Tobias Friberg er ikke pinlig over, at han laver porno. Her ses han til snigpremieren på årets 'Paradise Hotel' sammen med deltageren Ida. Foto: Linda Johansen

I weekenden blev tv-kendissen Tobias Friberg, der blandt andet er kendt fra 'Paradise Hotel' og 'Besat af Bad Boys', noget uventet bombarderet med beskeder.

Det skete, efter en følger havde opdaget en video af Tobias Friberg på en dansk pornohjemmeside, hvor han har hed sex for åben skærm med en kvinde.

Til Ekstra Bladet fortæller Tobias Friberg, at han for nylig har prøvet kræfter med amatørporno, og at det gik op for hans følgere tidligere, end han selv havde regnet med.

- Det var ikke meningen, at folk skulle finde ud af det på den måde. En følger har opdaget det, og så er det blevet delt på de sociale medier. Men når det er sagt, så står jeg 100 procent ved det, jeg har lavet. Jeg er ikke flov over det. Men det var ikke min intention, at det skulle komme ud på den her måde. Jeg ville gerne selv have valgt, hvordan det kom ud, siger Tobias Friberg til Ekstra Bladet.

Se også: Fyret efter 14 år: 'Som en dårlig drøm'

Ifølge 'Paradise Hotel'-deltageren er der en særlig grund til, at han har kastet sig ud i at lave amatørporno.

- Til at starte med var det egentlig ikke for at lave porno. Det var for at komme ind på en hjemmeside og hygge mig lidt. Det handlede om at være med til at tilfredsstille mig selv og andre. I de her coronatider eksperimenterer folk, fordi de keder sig, og det har jeg jo valgt at gøre ved at sætte mig foran et webcam og gøre de her ting, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, der er et tabu forbundet med porno og seksualitet i det hele taget. Det er ikke rigtig noget, folk er så vilde med at tale om, så jeg tænker også, at jeg ved at være åben omkring det her kan være med til at bryde det tabu, som eksisterer. Der er mange mennesker, der ser porno, mange mennesker onanerer. Hvorfor skal det være så svært at tale om?

Ifølge Tobias Friberg har han fået mange blandede reaktioner, siden det er gået op for mange af hans følgere, at han har kastet sig ud i at lave porno.

- Folk har skrevet meget om det på Jodel (anonymt socialt medie, red.). Jeg synes kun, det plejer at være negativt der, men jeg er egentlig rimelig positivt overrasket over de reaktioner, jeg har fået. For der er også mange positive kommentarer. Selvfølgelig er der altid nogen, der ikke synes, det er fedt, og som ikke bryder sig om det og har sendt hate, men der er også flere, der støtter det, og jeg har fået flere positive beskeder, end jeg havde regnet med, siger han.

Tobias Friberg var en del af castet i dette års 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group Danmark
Tobias Friberg var en del af castet i dette års 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group Danmark

Ikke for pengene
- Man må vel også formode, at du tjener penge på at lave de her videoer. Hvor meget spiller økonomi ind i det her?

- Det er ikke det, der drev mig. Jeg er med på, at der bliver betalt for, at der ligger en video, men det er ikke sådan, det startede, og det er ikke det, der er vigtigt for mig. Men jeg har ikke lyst til at komme ind på, hvad jeg får for det, siger Tobias Friberg, der bestemt ikke udelukker, at han kan finde på at lave flere pornovideoer.

- Jeg har ikke tænkt mig at gøre det til en levevej. Men jeg kunne sagtens finde på at gøre det igen. Måske kan det også hjælpe andre til at blive mere åbne om seksualitet og deres lyster. For jeg er ikke bange for at tale om det. Men det er ikke sådan, at jeg laver det hver dag.

Ifølge Tobias Friberg ved hans familie og hans nærmeste godt, at han har lavet porno.

Se også: Frustreret Wafande: - Jeg vil aldrig se dem igen

- Jeg har snakket med min familie. Min mor og dem alle. De støtter mig i det meste, jeg gør - også det her.

- Bekymrer det dig slet ikke, at det her materiale ligger tilgængeligt online, og at folk kan se det? Du har jo også en lille søn på fem år, som måske vil kunne komme til at se videoen i fremtiden?

- For at kunne se videoen, skal man have en brugerprofil til den her hjemmeside. Det ligger ikke frit tilgængeligt, hvis man bare søger på mit navn. Så jeg er ikke bekymret for, at folk kommer til at se den, siger han og tilføjer:

- Hvis folk vælger at gå ind på en hjemmeside og oprette en brugerprofil og købe en video, er det ikke for at sende det til min søn, men for at blive tilfredsstillet. Jeg ville aldrig have gået med til, at det bare lå derude frit tilgængeligt, og på den her måde kommer min søn heller aldrig til at se det.

Tobias Friberg, der til daglig arbejder som kok, er heller ikke bange for, at pornoen vil gøre det svært for ham i fremtiden at få et job.

- Det er jeg ikke bange for. Hvis de afviser mig på grund af det, er det deres tab.

Tobias Friberg vil ikke fortælle, hvor meget han har tjent på at lave pornovideoen. Foto: Linda Johansen
Tobias Friberg vil ikke fortælle, hvor meget han har tjent på at lave pornovideoen. Foto: Linda Johansen
 

Deler opsang
På sin Instagram-profil har Tobias Friberg delt sine tanker om at lave porno, og hvorfor han har valgt at være åben om det.

'Nu bliver jeg simpelthen nødt til at ytre mig... Hvorfor er ordet webcamgirl/boy og porno blevet sådan et tabu? Folk kritiserer, at det er klamt for fx en person som mig at lave såkaldt 'porno', og der kommer mange grumme kommentarer og bemærkninger. Jeg kan blot konstatere at der på årsbasis bliver set over 100 milliarder pornofilm, som svarer til ca 12,5 pornofilm pr verdensborger om året. Siden Danmark lukkede ned d 11 marts er stigningen på pornobesøg blot i Danmark steget med 15 procent,' skriver han blandt andet i opslaget.

'Så derfor spørger jeg mig selv; hvad gør mig til en klam idiot fordi jeg vælger at hygge mig og eksperimentere med noget som 7/10 20-50 årige danskere ser alligevel? Hvis i skal komme med bemærkninger så tænk lige en ekstra gang og tænk på mig næste gang i onanerer til porno, og tænk på hvor 'klamt det er'.