Lagt for had: - Hvor er det klamt!

Lina Rafn får hårde ord med på vejen efter et opslag på Instagram

Lina Rafn har fået flere følgere på nakken efter et Instagram-opslag. Foto: Linda Johansen
Lina Rafn har fået flere følgere på nakken efter et Instagram-opslag. Foto: Linda Johansen

Infernal-sangerinden Lina Rafn er havnet i et massivt stormvejr, efter hun har uploadet et billede af sig selv på det sociale medie Instagram.

Her har hun delt et billede fra en af sine optrædener, hvor hun står med numsen i vejret.

Det er dog ikke selve billedet, der har vakt opsigt, men derimod den tekst, der følger med billedet.

'I'm a #MeToo waiting to happen', skriver 43-årige Rafn til billedet.

Netop den kommentar, der henviser til et hashtag om folks egne erfaringer med seksuelle overgreb, som for alvor slog igennem i 2017, har fået utallige af Lina Rafns følgere til tasterne under billedet. Her pointerer flere, at de er stødte over billedteksten, og at de mener, hun gør grin med voldtægt.

'Du har godt nok stor respekt for os, som har været der. Fy for helvede', skriver en.

'Så du er et kommende offer, der bare venter på at blive voldtaget? Super signal at sende at sådan noget som overgreb bare er noget, man kan joke med....', skriver en anden, mens en tredje fortsætter:

'Hvad fanden er det for noget at skrive, Lina???? Der røg min respekt for dig fuldstændig!', skriver en tredje, mens flere påpeger, at det er 'respektløst', 'klamt' og 'usolidarisk' skrevet.

Se også: Sablet ned: DR skrotter seer-fiasko

Dårligt forbillede
Flere påpeger også, at de mener, det er forkert, at Lina Rafn, der som sanger er et forbillede for mange mennesker, joker med #metoo-bevægelsen.

'Hvor er det pinligt, at du som semi-kendt kvinde stiller dig op og gør grin med seksuelle overgreb, og dem der har skulle overleve det ... hvad skal det til for?', skriver en, mens en anden fortsætter:

'Hvad er det da for noget mærkeligt noget at skrive, det er da virkelig at bagitalisere alle de forfærdelige overgreb, der rent faktisk sker, og grunden til at MeToo-kampagnen startede. Du udnytter på en rigtig grim og privilegie-blind måde, noget som bare slet ikke er en joke og desværre er hverdag for utroligt mange mennesker. Virkelig dårlig stil at gøre, når man som dig er udmærket klar over, at man er et forbillede for mange mennesker. Nu vil flere mennesker gå rundt og tro, at det er okay at lave sjov med en meget alvorlig kampagner, der blev til fordi der var brug for den af alvorlige grunde.'

Lina Rafn lukker i om sagen. Foto: Mogens Flindt
Lina Rafn lukker i om sagen. Foto: Mogens Flindt

Ingen kommentarer
Ekstra Bladet har været i kontakt med Lina Rafns manager, som oplyser, at sangerinden ikke har yderligere kommentarer til billedet eller den kritik, der bliver rettet mod hende.

På Instagram har hun dog svaret et par af dem, der har sendt kritiske kommentarer hendes vej.

'Jeg omtaler her mig selv som den potentielt krænkende part. Ikke den potentielt krænkede. MeToo er vigtigt og alvorligt. Alligevel må der godt være humor midt i det alvorlige', skriver hun blandt andet som svar på kritikken.

Skærm

Mest læste i flash!