Lai Yde er blevet single

Lai Yde og Marieke Kouwenhoven er gået fra hinanden

Lai Yde på den røde løber - uden Marieke Kouwenhoven. Foto: Linda Johansen
Lai Yde på den røde løber - uden Marieke Kouwenhoven. Foto: Linda Johansen

Da skuespilleren Lai Yde mødte op på den røde løber forud for Bodilprisen i Stærekassen i indre København lørdag aften, var det uden kæresten, hollandske Marieke Kouwenhoven, ved sin side.

Og det var der en god grund til. De to har nemlig valgt at gå fra hinanden.

Det fortæller Lai Yde til Ekstra Bladet.

Se også: Efter få måneder sammen: Dansk kendispar er blevet gift

- Marieke er flyttet til Bali sammen med vores søn, Noah, og vi er ikke længere sammen. Hun følte sig ikke hjemme i København og er flyttet til Bali, hvor hun har mange venner, og hvor hun kan dyrke sin yoga, siger Lai Yde til Ekstra Bladet.

Meget hårdt
Ifølge skuespilleren har bruddet taget meget hårdt på ham, men også på hans femårige søn, Mio, som han har sammen med 'Vild med dans'-stjernen Mie Moltke.

- Det har været virkelig hårdt for os alle, og det har været svært for mig at skulle undvære Noah, når han er flyttet med Marieke til Bali. Jeg må indrømme, at jeg har været nede i kulkælderen, og at det er katastrofalt for mig at miste Marieke, men Noah har det godt og stortrives, og det er jo det vigtigste for mig. Mio led også under det, men han har det heldigvis også godt nu, lyder det ærligt fra Lai Yde.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Marieke Kouwenhoven, der ikke deler Lai Ydes opfattelse af bruddet. Ifølge hende var det Lai Yde, der forlod hende, fordi han ikke længere havde følelser for hende, og derfor valgte hun at flytte til Bali med deres søn.

- Jeg kan ikke genkendte Lais side af sagen. Det var ham, der forlod mig kun syv måneder efter, at jeg havde født, og derfor valgte jeg at flytte til Bali, fordi jeg ikke havde noget valg, siger hun til Ekstra Bladet.

Lai Yde på den røde løber - uden Marieke Kouwenhoven. Foto: Linda Johansen
Lai Yde på den røde løber - uden Marieke Kouwenhoven. Foto: Linda Johansen
 

Meget pendleri
Lai Yde fortæller dog til Ekstra Bladet, at han forsøger at se Noah så ofte som mulig, selvom der er lang afstand mellem dem, efter han er rykket til Bali sammen med sin mor.

- Det er vildt hårdt, men jeg forsøger at rejse til Bali, så tit jeg kan. Han har været dernede i ni måneder nu, og jeg har indtil videre været på Bali to gange. Jeg har stadig et fint forhold til Marieke, og hun stortrives også på Bali, hvor hun er yogalærer. Så de har det rigtig godt, siger Lai Yde.

Se også: Dansk skuespiller taler ud: Min søn slog mig

Lørdag aften vandt Lai Yde Bodil-statutten for bedste mandlige birolle for sin rolle i filmen 'Holiday'. Forhåbentlig bliver den fine pris starten på en ny og mere positiv tid, lyder det fra den 38-årige skuespiller.

- Jeg håndterede ikke bruddet særlig godt, men den her Bodilpris er et symbol på, at en gigantisk nedtur har vendt sig, og at det kun kan gå bedre nu. Jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Nomineringen var jo en ære i sig selv, og jeg er stolt af at have været en del af 'Holiday', siger Lai Yde.

Lai Yde og Mie Moltke mødte hinanden under 'Vild med dans' i 2007, hvor de dansede sammen. De gik fra hinanden i 2015. Foto: Kristian Linnemann
Lai Yde og Mie Moltke mødte hinanden under 'Vild med dans' i 2007, hvor de dansede sammen. De gik fra hinanden i 2015. Foto: Kristian Linnemann
 

Gift med 'Vild med dans'-stjerne
Indtil efteråret 2015 dannede Lai Yde par med 'Vild med dans'-stjernen Mie Moltke, men efter otte år sammen valgte parret i 2015 at gå fra hinanden.

Lai Yde fandt hurtigt kærligheden igen sammen med hollandske Marieke Kouwenhoven, og parret blev 18. februar 2017 forældre til lille Noah.

Den opmærksomme seer vil nok kunne huske Marieke Kouwenhoven fra TV3-programmet 'Til middag hos', hvor hun kort deltog sammen med Lai Yde i 2018.

Her er vinderne af Bodilprisen 2019

  • Bedste danske film: 'Holiday', instrueret af spillefilmdebuterende Isabella Eklöf.
  • Bedste kvindelige hovedrolle: Victoria Carmen Sonne for 'Holiday'.
  • Bedste mandlige hovedrolle: Jakob Cedergren for 'Den skyldige'.
  • Bedste kvindelige birolle: Katrine Greis-Rosenthal for 'Lykke-Per'.
  • Bedste mandlige birolle: Lai Yde Holgaard for 'Holiday'.
  • Bedste ikke-amerikanske film: 'Roma', instrueret af Alfonso Cuarón.
  • Bedste amerikanske film: 'The Florida Project', instrueret af Sean S. Baker.
  • Bedste fotograf: Nadim Carlsen for 'Holiday'.
  • Bedste dokumentarfilm: 'Olegs krig', instrueret af Simon Lereng Wilmont.
  • Bedste manuskript: Jakob Weis for 'Den tid på året'.
  • Sær-Bodil: Oversætter Henrik Thøgersen.
  • Æres-Bodil: Leder af Filmskolens dokumentarinstruktøruddannelse Arne Bro.
  • Henning Bahs-prisen: Simone Grau Roney for 'The House That Jack Built'.
  • Blockbuster Talentprisen: Instruktør Gustav Möller for 'Den skyldige'.

Kilde: Danske Filmkritikere.

Her skulle den mandlige skuespiller finde på en overraskelse til de tre gæster, der var inviteret til middag hos ham. Lai Yde valgte i den forbindelse ganske overraskende at give Marieke Kouwenhoven en kropsorgasme på stuegulvet, mens de tre andre gæster i programmet så på fra hjørnesofaen.

Lai Yde har før talt åbent om sin kærlighed til tantrasex og sin egen spiritualitet, og derfor ville han i programmet give sine middagsgæster en oplevelse inden for den verden. Det må man sige, at de fik.

Du kan læse mere om den episode i artiklen herunder:

Se også: Kendt dansker giver orgasmer på tv

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere