'Landmand'-Troels om 'Ex on the Beach': Derfor er jeg med

En tidligere deltager i 'Landmand søger kærlighed' er med i den nye sæson af 'Ex on the Beach'

Troels Hymøller til forpremieren på 'Ex on the Beach'. Foto: Mogens Flindt
Troels Hymøller til forpremieren på 'Ex on the Beach'. Foto: Mogens Flindt

Det var en realitybombe af de større, da det i sidste uge kom frem, at Troels Hymøller skifter landbruget i Vestjylland ud med luksus i Mauritius som ny deltager i tv-programmet 'Ex on the Beach'.

Foto: TV2 Film, tv & radio - 6. mar. 2019 - kl. 11:25 Landmand-Troels indtager knalde-program

Da der onsdag blev afholdt pressemøde for programmet, dukkede Troels Hymøller troligt op.

Her forklarede han, at det ikke var en svær beslutning at takke ja.

- De ringede og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme derned og gøre en optræden, og jeg skulle ikke lige andet den dag, fortalte han med et stille grin.

Amanda kan opleves på dit tv fra 17. marts. Foto: Anthon Unger Film, tv & radio - 11. mar. 2019 - kl. 12:00 Knaldeprogrammet vender tilbage: Mød deltagerne her

Han indrømmer dog, at han havde sine betænkeligheder.

- Det er noget helt andet, end jeg er vant til, og jeg tænkte da lidt på, om jeg ville blive udstillet, men det er jeg ikke så ræd for. Jeg er bare mig selv, slår han fast.

Troels fandt sammen med Nadia i 'Landmand søger kærlighed'. Men kærligheden holdt ikke. Foto: Anders Brohus
Troels fandt sammen med Nadia i 'Landmand søger kærlighed'. Men kærligheden holdt ikke. Foto: Anders Brohus

Som en ferie
Troels Hymøller fortæller videre, at 'Ex on the Beach' er noget helt andet end 'Landmand søger kærlighed', der er en benhård jagt på at finde kærligheden. 'Ex on the Beach' er mere at betragte som en ferie.

- Det var sgu meget 'chill' at være dernede, så jeg tog det stille og roligt. Jeg har stadigvæk landbruget derhjemme, men min gode kammerat, Søren Madsen, tog køerne, imens jeg var væk, sagde Troels Hymøller og fortsatte.

- Det fedeste var at komme ned til et lækkert hotel. Det var lidt ligesom at være på ferie, så det var et dejligt afbræk fra hverdagen, og så er det altid godt at holde lidt ferie på andres regning.

Se også: Forhadt realitydeltager vender tilbage

Ordentlige gryn
Umiddelbart skiller Troels Hymøller sig meget ud fra de andre deltagere, som måske har en større tendens til at være 'smart i en fart', end han selv har. Men mødet med de andre deltagere gik fint.

- De typer, der er dernede, er jo mennesker, ligesom jeg er. De er skide flinke, så der var ikke noget der, sagde han og gav et lille håb til folk, der ønsker at se mere til ham på skærmen.

- Hvis jeg får en virkelig, virkelig god aftale, og der kommer nogle ordentlige gryn på bordet, så skal jeg nok stille op, sluttede han af.

Mest læste i flash!
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen