Langede ud efter Lukas Graham-afbud: Men gjorde selv det samme

Jørgen Olsen mener, at det er ufint, at Lukas Graham har meldt afbud til Tønder Festival, fordi han har fået et bedre tilbud. Men Brødrene Olsen gjorde det samme, da de var hotte efter MGP-sejren

Tønder Festival følte formentlig, at de havde skudt den musikalske papegøje, da de fik en aftale i hus med Lukas Graham på den populære festival i Sønderjylland i august.

Men festivalens gæster må nøjes med at høre mega-hittet 7 Years i radioen, fordi den danske stjerne fredag meldte fra. Han fik et bedre tilbud fra udlandet.

'Der er opstået nogle unikke muligheder internationalt, som jeg ikke kan takke nej til. Dette er jeg frygtelig ked af, for jeg elsker Tønder. Men jeg regner stærkt med at vende tilbage næste år,' skrev Lukas Forchhammer i en pressemeddelelse fredag.

Den udmelding fik lørdag Jørgen Olsen til at kritisere deres yngre kollega, der formentlig har måtte skuffe en lang række danske fans.

Se også: Brødrene Olsen: Ufint at svigte Tønder, Lukas Graham

- Da Noller og jeg vandt Det internationale Melodi Grand Prix havde vi masser af engagementer i bogen. Mange af dem var små steder i provinsen, og jeg tør godt sige, at vi ikke svigtede et eneste. Selv om vi blev internationalt hotte over night, var vores etik sådan, at vi ikke ville svigte det publikum, som havde været trofast. Men det var en vanvittig tid, for vi blev hevet rundt i udlandet fra tidlig morgen til sen aften, og i weekenderne tog vi hjem og spillede job i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan så det ud, da Brødrene Olsen fejrede triumfen efter MGP i 2000. Foto: Morten Bjørn Jensen/Polfoto
Sådan så det ud, da Brødrene Olsen fejrede triumfen efter MGP i 2000. Foto: Morten Bjørn Jensen/Polfoto
 

For Brødrene Olsen var det et spørgsmål om god opdragelse uddybbede Grand Prix-vinderen.

- Måske er vi bare gammeldags. Men en aftale er en aftale. Man siger heller ikke 'ja tak' til en fest, og svigter værten bagefter, fordi der dukker en mere spændende fest op, mener den kendte musiker.

Måske var det fordi, Jørgen Olsen 'fløj på vinger af kærlighed', men han har i hvert fald glemt, at Brødrene Olsen selv fik et bedre tilbud og meldte fra for 16 år siden.

Fik bedre tilbud
Ekstra Bladet har fået flere henvendelser fra læsere, der godt kan huske Jørgen og Nollers afbud. Blandt dem er Henrik Boesen, der husker en helt specifik episode lige efter de danske super-brødre nappede MGP-titlen.

Brødrene Olsen skulle have spillet til arrangementet 'Bagsværd Natten', men et bedre tilbud i Tyskland spændte ben for den plan.

Lukas Graham har ikke fået ros for at aflyse sin optræden på Tønder Festival. Til gengæld hankede forsanger Graham op i sig selv og leverede varen lørdag aften på Tinderbox. Foto: Per Lange DK MusikNYT - 26. jun. 2016 - kl. 00:00 Efter aflysning: Lukas hanker op i sig selv

- Min daværende kæreste stod for arrangementet, og efter sejren ringede hun og spurgte, om aftalen stadig stod ved magt. Svaret var, at Brødrene Olsen naturligvis kom, siger Henrik Boesen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Lukas Graham spillede for nyligt koncert på Østerbro for tusindvis af danske fans. Foto: Jonas Olufson
Lukas Graham spillede for nyligt koncert på Østerbro for tusindvis af danske fans. Foto: Jonas Olufson
 

Men et par dage efter aflyste de alligevel.

- To-tre dage fik vi besked om, at de ikke kunne komme alligevel, da de skulle til et større arrangement i Tyskland, siger Henrik Boesen til Ekstra Bladet.

Jørgen Olsen: Jeg beklager
Ekstra Bladet har talt med Jørgen Olsen, der beklager, at han var lige hurtigt nok ude. Hukommelsen spillede ham et pus

- Fordi der var så meget positiv omtale af det vi gjorde, så huskede jeg det som, at vi klarede alle vores jobs. Men fordi det er 16 år siden, så har jeg måske glemt de to afbud. Det kan jeg simpelthen ikke huske, men en gang i mellem, når man når min alder, så husker man kun de gode ting, siger Jørgen Olsen til Ekstra Bladet.

- Men skal man ikke passe på med at kritisere andre, når man selv har gjort det samme?

- Jo, det skal man, og det er selvfølgelig forkert af mig. Men der er en tidshorisont på 16 år, som måske kan undskylde lidt af det. Hvis du forestiller, hvor meget vi har været igennem, så er det ikke alt, jeg kan huske. Specielt fordi vi hele tiden har gået op i at behandle folk ordenligt, siger Jørgen Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

Han mener dog stadig, at det er forkert, at Lukas Graham aflyser, ligesom han også mener, at det selv var forkert, da de aflyste for 16 år siden.

- Det er ikke noget, man skal gøre. Vi har også lavet en fejl, og jeg beklager dybt, at jeg har glemt det, men min indstilling er det samme. Det kan man ikke, siger Jørgen Olsen til Ekstra Bladet.

'Aflyste otte koncerter'
Efter MGP-sejren skrev BT, hvordan Brødrene Olsen måtte aflyse hele otte koncerter. Blandt andet en koncert for op til 5.000 handicappede på en festival i Andersvænge ved Slagelse.

Ekstra Bladet har talt med Brødrene Olsens manager, Steen Wittrock, der bekræfter, at Brødrene Olsen var tvunget til at aflyse et par koncerter, men han mener ikke, at der var tale om otte.

Lukas Graham favner nu ud mod udlandet. Han har aflyst sin koncert på Tønder Festival. (Foto: Jonas Olufson) DK MusikNYT - 24. jun. 2016 - kl. 15:19 Lukas aflyser dansk koncert

- Vi tog alle de koncerter, som vi kunne komme af sted med for samme penge, som vi havde aftalt, inden de valgt. Men som jeg husker det var der to koncerter - den ene i Ørbæk - som vi simpelthen ikke kunne nå. De fik dog alle et tilbud om, at de kunne få en anden aftale til samme pris, siger Steen Wittrock til Ekstra Bladet.

Men ifølge BT's artikel fra 2000 var to arrangører langt fra tilfreds med det tilbud.

- I vores kontrakt står der, at koncerten aflyses med otte dages varsel, hvis Olsen Brødrene får et større arrangement i udlandet. Jeg fik først aflysningen mandag morgen - vores arrangement finder sted fredag,

Folk i Ørbæk er meget skuffede. Jeg synes ikke, det er særlig smart. Danskerne har hjulpet dem op på en førsteplads - og så svigter de os, sagde arrangøreren af koncerten i Ørbæk dengang om afbuddet til BT.

'Vi gav et godt tilbud'
Ifølge Steen Wittrock har Brødrene Olsen gjort alt, hvad de kunne for at give et godt tilbud til de steder, der modtog en aflysning.

- Prisen var i den oprindelige aftale var omkring 8000 kroner, og den var i mellemtiden stedet til 40.000-50.000 kroner. Det synes, vi var et meget rimeligt tilbud. Det ville de så ikke, siger Steen Wittrock til Ekstra Bladet.

- Jørgen Olsen siger, at de aldrig har svigtet nogen. Det er vel ikke helt rigtigt?

- Jo, det er det. Vi har aldrig svigtet nogen. Der var to der ikke to imod tilbuddet, men alle de andre tog imod det med kyshånd. De havde jo pludselig fået et navn, der var ti gange mere værd.

Artiklen fortsætter under billedet

Jublen ville ingen ende tage efter sejren i 2000. Foto: Morten Bjørn Jensen
Jublen ville ingen ende tage efter sejren i 2000. Foto: Morten Bjørn Jensen
 

- Vi overvejede det meget alvorligt, men det er jo klart, at når du pludselig får tilbudet om at stå i et stort tysk tv-show, så står der højt og tydeligt, at hvis man får tv-tilbud, så har man ret til at annullere aftalen, siger Steen Wittrock til Ekstra Bladet.

- Men skal man ikke passe på med at kritisere andre for at aflyse, når man selv har gjort det samme?

- Det aner jeg ikke. Det vil jeg ikke kommentere på. Det skal Jørgen selv stå på mål for, siger Steen Wittrock til Ekstra Bladet.

Om aflysningen i Ørbæk sagde Steen Wittrock følgende til BT tilbage i 2000.

- Jørgen og Noller er meget kede af det. Men som de siger, når de får tilbudene fra store tyske TV-shows - ja, så er det jo en kendt sag, så tager man det. Det er nu, de er hotte. Det er jo deres karriere, der står på spil.

Til koncerten i Ørbæk valgte Stig Rossen at træde ind for sine kolleger.

Brødrene Olsen optræder i Kastrup Lufthavn tilbage i 2014 som en del af en kampagne for Norwegian.

Mest læste i flash!