Lars Larsen er død

JYSK's grundlægger er sovet stille ind i sit hjem

Med iver og dygtighed lykkedes det Lars Larsen at sætte Danmark på verdenskortet og gøre JYSK til et globalt foretagende - hør her, hvordan han vil blive husket. Producer: Lasse Brøndal

Lars Larsen er død. Han blev 71 år gammel.

Det oplyser JYSK i en pressemeddelelse.

- Vi har i dag mistet vores far, mand og bedstefar, og Danmark har mistet en enestående købmand. Han vil blive savnet af os alle, og når vi har sørget over vores store tab, vil vi fortsat gøre vores bedste for at videreføre hans imponerende livsværk, udtaler Jacob Brunsborg, der i juni overtog posten som bestyrelsesformand i Lars Larsen Group efter sin far.

Ifølge JYSK sov Lars Larsen stille ind i sit hjem ved Silkeborg mandag morgen. Han var omgivet af sin nærmeste familie.

Kendte Fattig-Lars fra Thy: Døde som verdens mægtigste dyne-konge

Det blev i juni offentligt kendt, at Lars Larsen var alvorligt syg af leverkræft, efter at det kort tid forinden var kommet frem, at JYSK-stifteren var alvorligt syg og ikke længere kunne varetage sine opgaver i virksomheden.

Som følge af sygdommen valgte Lars Larsen derfor at trække sig fra sine forpligtelser for i stedet at tilbringe den sidste tid med familien.

Erhvervsmanden, der er kendt af alt og alle, vil blandt meget andet blive husket for sine ikoniske optrædener i JYSK's reklamer årene igennem. Redigering: Kristian Hansen

40 år som dynekonge
Lars Larsen grundlagde i 1979 JYSK, der dengang hed Jysk Sengetøjslager, og han stod i spidsen for virksomheden indtil juni i år, hvor hans søn overtog.

Han nåede selv at opleve 40-års jubilæet for virksomheden, og han klippede selv snoren til kædens første butik i Irland 2. april som en markering af den imponerende milepæl.

Mens Lars Larsens søn altså har overtaget formandsposten, fortsætter Jan Bøgh som CEO & President i JYSK.

Ud over sønnen Jacob efterlader Lars Larsen sig sin kone, Kristine, og datteren Mette samt fire børnebørn.

Foto: NILS MEILVANG Kendte På 40 år: Sådan blev Lars Larsen blandt Danmarks rigeste

Lars Larsen har gjort sønnen Jacob Brunsborg til bestyrelsesformand for Jysk-dynastiet, efter dynekongen har fået leverkræft. Samtidig har han sikret sin familie ejerskabet af hans virksomhed. Men en fond kan få afgørende indflydelse i fremtiden. Arkivfoto: Ritzau Scanpix Tæt på Sådan er Jysk-familien sikret

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere