Lars Larsens nære ven: Vi er alle i sorg

Dyne-kongen Lars Larsens mangeårige ven Vagn Iversen har kun gode ting at sige om sin nu afdøde ven

Med iver og dygtighed lykkedes det Lars Larsen at sætte Danmark på verdenskortet og gøre JYSK til et globalt foretagende - hør her, hvordan han vil blive husket. Producer: Lasse Brøndal

Det er en sorgens dag i Silkeborg, hvor JYSK-grundlægger Lars Larsen mandag morgen er sovet ind - 71 år gammel.

Det fortæller dyne-kongens mangeårige ven Vagn Iversen til Ekstra Bladet.

- Vi er i sorg, det er vi godt nok. Det er et kæmpe savn, jeg sidder med, lyder det fra en tydeligt rørt ven.

Lars Larsen var omgivet af sin nærmeste familie, da han mandag morgen sov stille ind. Arkivfoto: Henrik Schütt/Ritzau Scanpix Danske kendte - 19. aug. 2019 - kl. 11:08 Døde med familien ved sin side

Vagn Iversen og Lars Larsen lærte hinanden at kende gennem forretningslivet i Silkeborg for mere end 20 år siden, men med tiden gik deres forhold fra at være professionelt til at blive et nært venskab.

- Lars var en inspirationskilde for os alle. Når man var sammen med ham, havde han altid noget at give af. Han satte tanker i gang - både på det professionelle plan, men også personligt.

- Han var meget omsorgsfuld over for alle, der betød noget for ham, fortæller Vagn Iversen.

Vagn Iversen og Lars Larsen delte en stor interesse for golf. Privatfoto
Vagn Iversen og Lars Larsen delte en stor interesse for golf. Privatfoto

Fælles hobby
Sammen med Lars Larsen har han været aktiv i den lokale fodboldklub Silkeborg IF, som han har investeret penge i, og hvor han tidligere har været bestyrelsesmedlem i mange år.

Det er dog ikke fodbolden, som er de to venners største interesse.

- Vi spillede golf sammen. Det var vores store hobby, og der kommer han da også til at mangle, siger Vagn Iversen og tilføjer:

- Men manden var folkeeje. Det er ikke bare hans familie og venner, der er i sorg, men hele Danmark.

Se også: »Danmark har mistet en af sine store«

Lars Larsen sov ind i sit hjem i Silkeborg tidligt mandag morgen omgivet af sine nærmeste.

JYSK er endnu ikke klar til at melde detaljer ud om bisættelsen.

Flaget hos naboerne til den afdøde Lars Larsen flager mandag på halvt. Foto: Claus Bonnerup
Flaget hos naboerne til den afdøde Lars Larsen flager mandag på halvt. Foto: Claus Bonnerup

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere