Lars von Trier skal skilles

Næsten 20 års ægteskab med fru Bente er forbi

Lars von Trier og fru Bente går hver til sit. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Lars von Trier og fru Bente går hver til sit. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Efter 20 års ægteskab har den verdenskendte filminstruktør Lars von Trier og hans hustru, Bente, besluttet at gå hver til sit.

Ifølge pressekontakt Christel Hammer har parret ingen yderligere kommentarer til skilsmissen.

Ifølge pressemeddelelsen er der tale om en fælles beslutning, men hverken Bente Trier eller Lars von Trier har yderligere kommentarer.

Lars von Trier er kendt for sine mange anmelderroste film, men har ligeledes fået meget opmærksomhed på grund af sin til tider provokerende person.

I udlandet skabte han stor debat, da han i maj 2011 blev erklæret "persona non grata" af film-festivalledelsen i Cannes, efter han spørgefuldt svarede på et spørgsmål, at han havde sympati for Adolf Hitler.

Det har ikke været let for Bente at være gift med geniet. (Foto: Thomas Sjørup)
Det har ikke været let for Bente at være gift med geniet. (Foto: Thomas Sjørup)
 

Klasselærer for datteren
I Danmark trak Lars von Trier store overskrifter, da han i november 2014 fortalte, at stort set alle hans film var skrevet på en blanding af store mængder vodka og et euforiserende stof.

I februar 2015 vandt Lars von Trier otte Robert-statuetter for sin directors cut udgave af filmen "Nymphomaniac".

Parret faldt pladask for hinanden i 1996, hvor von Trier endnu var gift med Cæcilia Holbek Trier.

Bente Trier var klasselærer for Lars von Triers datter, og de havde endnu ikke prøvet at sove sammen, da von Trier friede, og hun besluttede at sige ja indenfor den tidsfrist på 48 timer, som han havde sat.

Så måtte Lars von Trier hjem og meddele Cæcilie Holbek Trier, at han ville skilles, selvom det bare var tre uger sidene, hun havde født deres anden datter, og hun lå syg med bækkenbundsløsnig.

’Så tog vi på hotel og lukkede vores øjne og ører’ siger von Trier i bogen ’Geniet’ om perioden.

Parret forelskede sig i hinanden i 1996. (Foto: Peter Haerbach)
Parret forelskede sig i hinanden i 1996. (Foto: Peter Haerbach)
 

Ønsker sig at dø
Men det var aldrig let atvære gift med geniet.

Bente Trier fortæller i et interview med Elle, at ægtemanden af og til bare ønsker at kunne trykke på en knap og dø ’nu og her’.

’Det er sindssygt hårdt at være så bange. Og jeg har sommetider tænkt, ’fuck, jamen hvad med mig og vores børn’. Det kan være et helvede at leve med mennesker, der har det så svært rent psykisk, siger Bente Trier.

Øm om børnene
Sammen har de to sønner, mens Trier har to døtre med Cæcilia Holbek.

’Han har altid passet meget på dem. Barrikaderet døre og spændt dem fat i biler. Han er meget fokuseret på sikkkerhedsudstyr. Når han skal bo på hotel, tager han altid bjergbestignings-udstyr med i tilfælde af, at der skulle blive brand, og dørene skule blive blokeret, siger Bente til Elle.