Laver porno: Spændende at folk kigger

Det er svært at sætte tal på, hvor meget han tjener på at lave amatørporno, men der kan være gode penge i det, siger Tobias Friberg

Tobias Friberg er ikke pinlig over, at han laver porno. Her ses han til snigpremieren på årets 'Paradise Hotel' sammen med deltageren Ida. Foto: Linda Johansen
Tobias Friberg er ikke pinlig over, at han laver porno. Her ses han til snigpremieren på årets 'Paradise Hotel' sammen med deltageren Ida. Foto: Linda Johansen

'Paradise Hotel'-deltageren Tobias Friberg overraskede mange, da det tidligere på måneden kom frem, at han er begyndt at lave amatørporno.

Det startede i sjov, men har faktisk vist sig at blive en ganske fin lille 'sidegesjæft', som han kalder det.

- Jeg gjorde det egentlig ikke for at få en indtægt, men det er da kun en bonus, når det alligevel er noget, man godt kan lide at lave, siger Tobias Friberg til Ekstra Bladet.

Hans vej ind i amatørpornoen startede ved, at han og en kvindelig bekendt lavede en video på et pornosite – og faktisk uden at de var klar over det, blev videoen gemt på deres profil. Pludselig begyndte pengene at rulle ind.

Derefter fik de blod på tanden, tog ud i skoven og lavede en mere.

Fire på pinebænken - fra venstre: Oliver, Daniel, Silke og Tobias. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark Danske kendte - 26. mar. 2020 - kl. 20:08 Smidt ud: - Det er så latterligt!

En video på tre og et halvt minut koster mellem 70 og 100 kroner at få adgang til, forklarer han, men derudover kan der komme penge på kontoen, når de laver såkaldte 'livesessions', hvor folk kan følge med direkte.

Realitydeltageren kan ikke give et klart svar på, hvor meget han allerede nu tjener på at lave porno, da det varierer meget, men det giver da en fin lille sum, erkender han.

- Det kommer jo an på, hvor meget du går op i det. Nu håber jeg ikke, jeg siger noget, jeg ikke må, men hvis du bruger lidt tid på det, kan du godt tjene en tusse om dagen. Samtidig er der nogle piger, der går virkelig op i det, og de tjener meget mere. Det er jeg godt klar over, griner han og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at der kan være rigtig gode penge i det, hvis man lægger den nødvendige tid i det. For mig handler det bare ikke om pengene, jeg synes sgu, der er noget spændende i det der med, at folk sidder og kigger med.

Tobias Friberg har det fint med, at folk kigger med. - Det synes jeg faktisk kun er lidt spændende, siger han. Foto: Linda Johansen
Tobias Friberg har det fint med, at folk kigger med. - Det synes jeg faktisk kun er lidt spændende, siger han. Foto: Linda Johansen

Affejer kritik
Som et kendt ansigt har han modtaget kritik for sit valg om at vise sig frem i dobbeltsengen. På sociale medier, som eksempelvis den anonyme tjeneste Jodel, er han blevet mødt med spot og hån, men han har svært ved at følge kritikken.

- Alle, eller i hvert fald virkelig, virkelig mange, ser det, og så har folk pludselig et problem med, at det er mig, der gør det. Hvis ingen laver det, hvordan vil de så kunne se det? Der skal jo være nogen, der laver det, og det er fair nok, at folk ikke vil vise sig frem. Jeg har bare ikke noget problem med det.

Vært Rikke Gøransson. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark Film, tv & radio - 3. mar. 2020 - kl. 20:03 Raser: - Det var forræderi

Ét punkt i kritikken har dog ramt ham, hvorfor han har måttet rette ind. Da han delte en nyhedsartikel på sine sociale medier, der handlede om den nye 'sidegesjæft', blev han gjort opmærksom på, at der også kunne være mindreårige, der kiggede med.

- Der har jeg fået lidt hak, fordi jeg har unge følgere, så jeg er blevet meget bevidst om altid at skrive '18+' og skrive, at de kun skal gå ind på det, hvis de er over 18 år, siger han.

Selv om han ikke forestiller sig pornoen som en decideret karriere fremadrettet, så er han blevet lun på tanken om at uddanne sig til sexolog.

- Jeg er faktisk lidt træt af at være kok, så jeg kunne godt finde på at gå den vej. Jeg vil gerne bryde det tabu, der er omkring at lave porno, siger han.