Legendarisk dansk sanger død: Han var en af de største

Nyheden om Teddy Edelmanns død vækker stor sorg blandt hans kollegaer i musikbranchen

Teddy Edelmann er død efter længere tids sygdom. Nu mindes kollegaerne ham. Foto: Ole Lind
Teddy Edelmann er død efter længere tids sygdom. Nu mindes kollegaerne ham. Foto: Ole Lind

Se også: Drama i dansk band: Sangerinden er skredet

Se også: Syg Henning Stærk: Jeg rocker til jeg styrter

- Åh, hvor er det trist at høre!

Reaktionen kommer lige fra hjertet, da Ekstra Bladet overbringer Keld Heick den triste nyhed om Teddy Edelmanns død.

- Teddy har haft nogle fantastiske hit. Jeg tror, at næsten alle i Danmark mellem fem og 90 år kan synge med på 'Himmelhunden', siger Heick, der sang sammen med Teddy Edelmann ved 'Top Charlie' for 6-7 år siden.

Keld Heick kalder det trist, at Teddy Edelmann er sovet ind. Foto: Jan Unger
Keld Heick kalder det trist, at Teddy Edelmann er sovet ind. Foto: Jan Unger

- Han var syg allerede på det tidspunkt, men han klarede sig igennem og folk jublede. Det gjorde ham glad, mindes Keld Heick, der mener at Teddy Edelmann har haft en stor betydning for dansktoppen i mange mange år.

Ifølge Keld Heick har dansk musik nu mistet en stor personlighed.

- Han specielle dybe stemme var meget markant. Det er en stor personlighed, der er gået tabt, siger Keld Heick.

Reimar: Han kickstartede min karriere
Den danske sanger Johnny Reimar, der har været kollega med Teddy Edelmann i mange år, blev informeret om Teddy Edelmanns død mandag morgen.

Ifølge Johnny Reimar kommer dødsfaldet ikke bag på ham.

Se også: Musiker jubler: Tre døtre gravide på samme tid

- Når man når min alder, så ser man alt for tit, at ens kollegaer forsvinder. Jeg kan dårligt tælle dem, der er gået bort efterhånden. Teddy var lidt hård ved sig selv, og han har været syg i mange år. Derfor kommer dødsfaldet ikke bag på mig. Men det er jo rigtig trist, at han ikke er her mere, siger Johnny Reimar til Ekstra Bladet.

Den danske sanger Johnny Reimar kendte Teddy Edelmann gennem deres fælles passion for musikken. Ifølge Reimar har Edelmann haft afgørende betydning for hans karriere. Foto: Anthon Unger
Den danske sanger Johnny Reimar kendte Teddy Edelmann gennem deres fælles passion for musikken. Ifølge Reimar har Edelmann haft afgørende betydning for hans karriere. Foto: Anthon Unger

Johny Reimar husker tilbage på Teddy Edelmann med et smil. De to sås ikke personligt, men mødtes alligevel jævnligt i forbindelse med deres arbejde.

- Han var en gæv gut og en frisk fyr, der ikke stod tilbage for noget. Han havde en stor karriere, og man kan drage paralleller til Peter Belli og John Mogensen, for han havde mange store hits, men han havde også perioder, hvor det stod stille, siger Johnny Reimar til Ekstra Bladet.

Ifølge Johnny Reimar har Teddy Edelmann haft en afgørende betydning for hans egen karriere. Den folkekære musiker var nemlig indirekte med til at kickstarte Johnny Reimars egen karriere.

Emmelie de Forest er Danmarks seneste vinder af konkurrencen. Foto: Mogens Flindt Kendte Hjemløs, knækket og nedtur: Sådan gik det Melodi Grand Prix-stjernerne

- Det er meget pudsigt. Han har spillet en indirekte rolle i min karriere. Kommer fra Odense og har spillet det med amatørorkester. Søgte sanger til ’Ready Rock Boys’ i København. De skulle skifte en sanger ud, og sangeren var Teddy Edelmann. Jeg afløste ham. Det var trist for ham, men godt mig, og på den måde har han haft betydning for, hvor jeg er i dag.

Jørgen De Mylius: - Teddy bragte grundrocken til Danmark

Det er en af de helt store i dansk rockhistorie, der mandag nat gik bort. Sådan lyder vurderingen fra Jørgen De Mylius, der har vendt plader med Teddy Edelmann i radioen et utal af gange.

- Han var en stor stemme i rockbasen. Man kan sige, at Teddy bragte grundrocken til Danmark i 50'erne, siger Mylius, der hæfter sig ved, at Teddy Edelmann også kunne alt muligt andet.

- Jeg vidste godt, at han var syg, og at han har været det længe, siger Jørgen De Mylius: Rumle Skafte
- Jeg vidste godt, at han var syg, og at han har været det længe, siger Jørgen De Mylius: Rumle Skafte

- Han prøvede alle mulige genre - og han hørte aldrig noget dårligt for det. Han har sunget slager, country, viser, rock og Grand Prix, mindes han.

Jacob Haugaard er blevet millionær på sangen 'Haveje'. Foto: Henrik Schütt Kendte Haugaard: Sådan gjorde Kim Larsen mig til millionær

- Jeg kan huske, at da han spurgte mig, om jeg mente, at det ville skade hans omdømme, hvis han stillede op i Melodi Grand Prix. Mit svar var, at intet kunne skade hans karriere, fortæller Jørgen De Mylius, som kunne se Teddy Edelmann på Grand Prix-scenen i 1993.

- Han var en fantastisk sanger. En fantastisk rocksasnger, fastslår han.