Legendarisk dansk sanger er død

Teddy Edelmann er død efter længere tids sygdom. Han blev 76 år gammel

Teddy Edelmann er død efter længere tids sygdom. Foto: Ole Lind
Teddy Edelmann er død efter længere tids sygdom. Foto: Ole Lind

Se også: Drama i dansk band: Sangerinden er skredet

Se også: Syg Henning Stærk: Jeg rocker til jeg styrter

Teddy Edelmann, der står bag hit som 'Himmelhunden', 'Bare en drengø og 'Jeg vil bo på Vesterbro' er død 76 år gammel.

Det bekræfter hans kone Ritva Sariola overfor Ekstra Bladet.

Se også: Hitsanger død på sin fødselsdag

Ifølge konen sov Teddy Edelmann stille ind på årets første nat efter længere tids sygdom.

- Det skete i nat. Han havde ingen smerter. Han sov stille ind, siger en dybt berørt Ritva Sariola til Ekstra Bladet.

Teddy Edelmann er død efter længere tids sygdom. Foto: Ole Lind
Teddy Edelmann er død efter længere tids sygdom. Foto: Ole Lind
 

Dødsfaldet kommer ikke som noget stort chok for Edelmanns familie, fortæller sangerens enke.

- Han havde kræft i lungerne og KOL og havde været afkræftet længe. Jeg har haft ham hjemme og passet ham, siger hun.

Ud over Teddy Edelmanns store hits, som de fleste danskere kan skråle med på, opnåede han også en vis popularitet, da han stillede op ved Dansk Melodi Grand Prix i 1993 med sangen 'Går det ik’, så går det nok'.

Tilbage i 1962 blev Teddy Edelmann kåret som Nordens Cliff Richard i en konkurrence på Radio Mercur.

Vælter ind med reaktioner
På Facebook vælter det allerede ind med reaktioner på nyheden om den folkekære sangers død.

- Så mistede vi endnu en af de karakteristiske stemmer og dygtige komponister. Hvil i fred Teddy Edelmann. Man husker jo især nok 'Himmelhunden', som har været en landeplage i årevis rundt omkring. Teddy Edelmann døde i nat kun 76 år gammel, tankerne går til familie og nærmeste...Tak for sangen Teddy, skriver en bruger på Facebook.

Se også: Musiker jubler: Tre døtre gravide på samme tid

- Den mindste mand med det største hjerte, Teddy Edelmann sov stille ind nytårsnat. Ingen ord kan beskrive, hvad han har betydet for mig og mange andre, skriver en anden, mens en tredje fortsætter:

- Himlen er blevet en stjerne rigere nytårs nat. Den folkekære sanger Teddy Edelmann, sov ind efter lang tids sygdom, i en alder af blot 76 år. Teddy gav inspiration til mange kunstnere, og mange fortolkede og fortolker stadig hans musik. Teddy lever videre i alle os, som kender ham og hans musik, nu synger han i himlens store kor. Æret være Teddys minde.

Blodprop
Teddy Edelmann blev født i 1941 på Vesterbro i København. Og netop København dannede i begyndelsen rammen om hans musikkarriere, der begyndte i 1950’erne, da han blev sanger i sin fætters band. Karrieren tog for alvor fart i 1970’erne, da han blev del af country-kvarteten ’Teddy, Chano, Jan & John’.

Efter nogle år gik bandet fra hinanden, og Teddy Edelmann begyndte en solokarriere. I begyndelsen af 1980’erne kom det store gennembrud med sangen ’Himmelhunden’.

I 2004 blev Teddy Edelmann ramt af en blodprop, som satte en øjeblikkelig stopper for hans mulighed for at spille guitar. Han kunne dog stadig synge.

Kendte 5 dumme hits om kæledyr

- Jeg prøvede at komme tilbage. Jeg var på Vejlefjord, og det gik meget godt. På sin vis er jeg sluppet heldigt. Men der har hele tiden været småting, der skulle repareres. Og hånden vil altså ikke være med mere. Nu er det så betingelserne. Det beklager jeg dybt, fortalte Teddy Edelmann dengang til Horsens Folkeblad.

Her kom han også ind på, hvor stor en betydning hittet 'Himmelhunden' havde for ham.

- Det er den bedste hund, jeg nogensinde har haft, fortalte Teddy Edelmann om den kendte sang.

Teddy Edelmann efterlader sig sin kone og én søn. Parrets anden søn døde for ti år siden. Derudover efterlader han sig seks børnebørn.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen