LEGO-arvings mand død

Mogens Johansen, der var gift med Gunhild Kirk Johansen, er gået bort

Arkivfoto/Pr
Arkivfoto/Pr

Barnebarnet af LEGO-grundlæggeren Ole Kirk Christiansen har mistet sin mand.

Det skriver Her&Nu.

I en sms til Ekstra Bladet bekræfter en repræsentant fra familien, at Mogens Johansen er gået bort.

Gunhild Kirk Johansens mand, Mogens Johansen, blev 75 år og sov stille ind.

Der er ikke yderligere kommentarer til dødsfaldet, oplyser repræsentanten.

Mogens Johansen var medlem af LEGO-koncernens bestyrelse, men trådte ud i 2007, da Gunhilds side af familien blev købt ud af firmaet.

Ud over at være læge medvirkede Mogens Johansen i Niels Malmros-filmen 'En mærkelig kærlighed' fra 1968.

Mogens efterlader sig Gunhild og deres tre sønner.