Lego-kone har tre måneder tilbage i huset

Anders og Anja Kirk Johansen indgik forlig i slagsmålet om pragtpalæet

Hør om sagen her

Tre måneder.

Så lang tid har Anja Kirk Johansen til at finde et nyt sted at bo, efter at hun her til morgen tørnede sammen med sin eksmand, Lego-milliardæren Anders Kirk Johansen, i fogedretten i København.

Her ankom en synligt berørt Anja Kirk Johansen fem minutter før, retsforhandlingerne gik i gang.

I venterummet trak hun vejret dybt og begravede hovedet i skødet, mens hun synligt berørt gjorde klar til kampen mod eksmanden.

Se også: Lego-arving i ond skilsmissekrig

Flere gange måtte hendes advokat stryge hende beroligende over ryggen.

De tidligere ægtefæller forsøgte begge at få retten til at lukke dørene, så pressen ikke kunne overvære seancen, men dommeren valgte at lade dørene være åbne, da begge parter har udtalt sig om sagen i detaljer i Ekstra Bladet.

Efter den kendelse gik Anja og Anders Kirk Johansen ind i et andet rum for at overveje, om der var mulighed for forlig.

 

Anja Kirk Johansen var tavs i retten i dag, men søndag talte hun ud om sagen:

Mens alt var godt: Brylluppet stod i Stouby Kirke ved Vejle i 2011. (Foto: Anders Brohus) Kendte Eks-konen taler ud: Mit mareridt med Lego-milliardær

 

Kort efter vendte kun advokaterne tilbage med beskeden om, at man havde indgået forlig om, at Anja Kirk Johansen skal være ude af eksmandens palæ på 733 kvadratmeter på Dag Hammerskjölds Alle ved siden af den amerikanske ambassade i København.

Hvad Anja mener om den ordning, ville hun ikke fortælle.

- Anja har ingen kommentarer, siger hendes advokat, Niels Thestrup, til Ekstra Bladet.

Anders Kirk Johansen havde heller ikke den store lyst til at fortælle om sagen.

Edith Kirk Christiansen, der var gift med Lego-grundlæggeren Ole Kirk Christiansens søn Gotfred Kirk Christiansen, døde i december. Her bæres hendes kiste af hendes seks børnebørn. Forrest fra højre er det Casper Kirk Johansen og Thomas Kirk Kristiansen, derefter Agnete Kirk Kristiansen og Sofie Kirk Kristiansen og bagerst Morten Kirk Johansen og Anders Kirk Johansen. (Foto: Michael Svenningsen) Tæt på Ukendte Lego-arvinger har milliarder i Schweiz

- Men det er sørgeligt, sagde han, da han stod og ventede på at blive hentet af sin privatchauffør.

Det tidligere ægtepar udvekslede ikke et eneste ord i retten og Anja Kirk Johansen kiggede på intet tidspunkt på eksmanden, der med rettens hjælp ville have sat hende ud af det hus, han købte for 38 millioner kroner tilbage i 2011.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal med det. Den ene uge vil jeg sælge det, den næste uge vil jeg beholde det, siger Lego-milliardæren.

Adspurgt om, hvad hans kongelige venner mener om sagen, svarede han.

- Jeg tror, alle synes, det er sørgeligt, siger han.

Han har i mange år været i kronprins Frederik og kronprinsesse Marys inderkreds.

1 af 2 Foto: Jakob Jørgensen
2 af 2 Anja Kirk Johansen på vej til retten med sin advokat. (Foto: Jakob Jørgensen).