Lettet Bier: - Godt jeg ikke skulle op på scenen

Instruktøren havde ikke forberedt en takketale forud for nattens Golden Globe-uddeling

Se højdepunkter fra prisuddelingen her. (Video: AP)

Susanne Bier er en glad kvinde, og det er der flere grunde til.

I nat scorede hendes tv-serie 'The Night Manager' tre ud af fire mulige priser ved Golden Globe-prisfesten i Hollywood.

Susanne Bier i smørhullet mellem Golden Globe-vinderne Tom Hiddleston og Hugh Laurie. Privatfoto Danske kendte - 9. jan. 2017 - kl. 06:37 Bier: Glem alt om Gosling og Reynolds: Dem vil jeg feste med i nat

Prisen, som 56-årige Bier selv skulle have været på scenen at hente på Hollywood Hilton Hotel, gik desværre ikke til serien, som danskeren har stået i spidsen for.

Ærgerligt, ja. Men også lidt af en lettelse, faktisk.

- Det er da super intimiderende at skulle op på scenen for at hente sådan en pris, siger Susanne Bier til Ekstra Bladet.

Og hun ved, hvad hun taler om. Bier har tidligere vundet både en Golden Globe, en Oscar og i september 2016 vandt 'The Night Manager' en Emmy Awards, som hun måtte en tur på scenen for at hente.

TV - 9. jan. 2017 - kl. 10:36 Stjerner sviner Trump: Sammenlignes med ond serie-figur

Den gang havde Susanne Bier ikke rigtigt fået forberedt en takketale, for hun havde helt oprigtigt ikke troet, at hendes serie ville vinde.

- Havde du forberedt en tale til i nat?

- Nej, det havde jeg faktisk ikke. Hvis vi havde vundet, skulle jeg havde været på scenen med producerer og sådan nogle. Så det var nok gået. Men jeg slap, og det er jeg glad for, siger hun og understreger, at hun naturligvis gerne ville have vundet den Golden Globe-statuette.

- Selvfølgelig ville jeg gerne det. Men det er fordi, man gerne vil have værdsat det produkt, man har lavet, siger hun.

Hugh Laurie poserer her med sin statuette. Foto: AP Intl. kendte - 9. jan. 2017 - kl. 05:40 - Tak til Susanne Bier! Hende vil jeg følge til Helvedes porte

'The Night Manager' blevet slået af 'The People vs. OJ. Simpson: American Crime Story' i kategorien bedste miniserie.

Til gengæld høstede tre af skuespillerne fra miniserien 'The Night Manager', som Bier har instrueret, statuetter på stribe.

Først vandt den britiske skuespiller Hugh Laurie en Golden Globe for sin birollepræstation i tv-serien. Derefter vandt Olivia Colman prisen for bedste kvindelige birolle i samme serie. Skuespiller Tom Hiddleston understregede til sidst triumfen, da han vandt prisen for sin hovedrollepræstation i 'Natportieren', som serien hedder på dansk.

Se også: Susanne Bier: - Jeg nåede at blive nervøs

Mest læste i flash!
Hent flere