Lettet Karsten Ree: Det har været ubehageligt

Den 72-årige rigmand har været omdrejningspunkt i en sag om bestikkelse mod to betjente. Han har ikke selv været tiltalt

Frifundet. Sådan lød dommen over de to betjente fra Nordsjællands Politi, der har været tiltalt for at have modtaget bestikkelse fra Karsten Ree i form af en rejse til hans farm i Kenya.

Karsten Ree her ikke sigtet for noget i sagen. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 1. sep. 2017 - kl. 14:04 Dommen er faldet i Rees bestikkelsessag

Rigmanden har ikke selv været tiltalt i den meget omtalte sag. Alligevel synes han, at det har været dybt ubehageligt at være centrum i sagen mod de to betjente, som han kalder sine venner.

Det fortalte Karsten Ree til Ekstra Bladet kort efter dommen blev afsagt fredag eftermiddag i retten i Helsingør.

Se klippet herover.

Karsten Ree køber ikke anklager Line Scharfs præmis om, at han ikke er rigtig ven med de to nu frikendte betjente, og han fortæller til Ekstra Bladet, at de tre herrer skal mødes på søndag for at spise frokost og se Formel 1-løb fra Monza-banen i Italien.

- Men det er måske også en bestikkelsesfrokost, griner Karsten Ree.

Sagen kort

 - I efteråret 2014 efterforsker de to betjente fra Nordsjællands Politi en sag mod Karsten Ree om menneskehandel.

- I december 2014 frafalder sigtelsen mod Karsten Ree.

- I marts 2015 Karsten Rees nabo er udsat for et voldsomt hjemmerøveri. Rigmanden finder spor i sneen og kontakter de to betjente, der tidligere har efterforsket ham for at se på sporerne og i øvrigt tale om sikkerheden i sit hjem.

- Der opstår god kemi mellem parterne ved besøget i Karsten Rees hjem. Betjentene og Ree taler om drømme og rejser, og det er her rejsen til Karsten Rees farm i Kenya, Karen Blixen Camp, kommer på tale.

- Betjentene og Karsten Ree taler ikke om pris eller rabatter for rejsen.

- Fra 22. november til 6. december er de to betjente i Afrika – henholdsvis på Karen Blixen Camp og på Bluebay Beach Resort i Tanzania.

- De to betjente betalte selv flybilletter og transport i Afrika.

- Anklageren mener, at rejsen har en værdi til over 26.000 kroner – Karsten Ree mener, at hans gestus til sine venner reelt har kostet ham omkring 500 kroner. De boede vederlagsfrit i farmens telte og kom med på allerede arrangerede ture.

- Anklageren krævede en ubetinget fængselsstraf til de to betjente på mindst 60 dage.

- De to politimænd fra Nordsjællands Politi har gennem hele sagen nægtet sig skyldige, og derfor krævede deres advokater frifindelse.