Lignede psykopat: 'X Factor'-dommer jog indbrudstyv på flugt

Lars Ankerstjerne må med egne ord have lignet en psykopat, da han konfronterede en indbrudstyv, der var i gang med at bryde ind i sangskriverens hjem

Ankerstjerne er sammen med Nanna 'Oh Land' Fabricius ny i dommerpanelet. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Ankerstjerne er sammen med Nanna 'Oh Land' Fabricius ny i dommerpanelet. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Man skal ikke komme mellem en far og hans datter.

Det kan en indbrudstyv formentlig skrive under på, efter han forsøgte at bryde ind i 'X Factor'-dommeren Lars Ankerstjernes hjem i Vanløse.

I oktober blev sangskriveren far for første gang, og få uger senere vågede han over sin datter i løbet af natten, da han hørte en puslen fra hoveddøren.

Se også: 'X Factor'-dommer fik tilbud fra U2: Her er forklaringen

En undrende Ankerstjerne kunne konstatere, at en indbrudstyv var ved at lirke hoveddøren op, og det fik en beskyttertrang til at blusse op. Pumpet op af raseri flåede han døren op og stod ansigt til ansigt med indbrudstyven.

- Jeg må have lignet en total psykopat, som jeg stod der og råbte og skreg, at han skulle komme væk, fortæller Lars Ankerstjerne til magasinet Vores Børn.

Det fik indbrudstyven til at tage benene på nakken og flygte fra stedet, fremgår det af artiklen.

Ankerstjerne konfronterede indbrudstyven, der tog benene på nakken. Foto: Mogens Flindt
Ankerstjerne konfronterede indbrudstyven, der tog benene på nakken. Foto: Mogens Flindt

Kærlighed og bleer
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Lars Ankerstjerne, men da vi mødte 'X Factor'-dommeren i december, fortalte han, hvordan hans datter havde ændret ham.

- Det (at blive far, red.) er det absolut fedeste, der nogensinde er sket. Hun er bare for dejlig og perfekt. Selvom det er hårdt, så er jeg virkelig glad for, at det sker nu, for det har godt nok givet mig perspektivet i hele det her cirkus, vi træder ind i. Det ultimative modstykke er jo min lille datter, som er bedøvende ligeglad med 'X Factor' og bare vil have kærlighed og skiftet ble. Det er sgu fedt, forklarede han.

Bea og Maria blæser dommerne bagover. Foto: TV2 Film, tv & radio - 4. jan. 2019 - kl. 14:28 Unge piger chokerer i 'X Factor': - Går I rundt og banker folk eller hvad?

Lars Ankerstjerne erkendte dog også, at det havde været hårdt, og beskrev sig selv som 'frygteligt træt'.

- Man forbereder sig, og man ved, at det bliver hårdt, og at man bliver glad for hende, men du kan gange begge dele med en milliard. Det bliver crazy hårdt - som i det hårdeste nogensinde. Samtidig bliver du også lykkelig. Det er fandeme vildt. Hun er lige ved at finde ud af, at hun har arme. Jeg sidder bare og kigger på hende, imens hun ligger på et aktivitetstæppe og slår på et dyr. Det er ved at gå op for hende, at det er hendes arme, der slår til dyret. Det overruler alt. DMA'erne og alt, vi laver i 'X Factor'. Hun er eddermame sød, lød det fra Ankerstjerne.

Han kan opleves hver fredag på TV2 som dommer i 'X Factor'.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere