Lindkvists store sorg: Mor tog sit liv

Tv-værtens syge mor udskød sit planlagte selvmord en uge, da slagteren ikke kunne levere den ønskede festmenu

Det er 23 år siden, at Signe Lindkvists alvorligt syge mor valgte livet fra, men savnet af hende er fortsat en stor del af tv-værtens liv.Foto: Linda Johansen
Det er 23 år siden, at Signe Lindkvists alvorligt syge mor valgte livet fra, men savnet af hende er fortsat en stor del af tv-værtens liv.Foto: Linda Johansen

– Det går maksimalt to dage, uden at jeg tænker på hende.

Tv-værten Signe Lindkvist, 46, taler om sin mor, keramikeren Helle Allpass, der døde for 23 år siden. Det betyder, at hun nu har været moderløs i halvdelen af sit liv. Og det fylder en del i den bog, hun og veninden Iben Hjejle sammen har lavet.

’Er der en voksen til stede?’ hedder bogen, med henvisning til, at begge mistede deres mødre, da de var i 20’erne.

Og livet uden en mor fylder så meget for de to veninder, at de har stiftet det, de kalder ’De døde mødres forening’.

En ond sygdom
Signe Lindkvists mor led af Parkinsons og bestemte sig for at tage sit eget liv, inden sygdommen gjorde hende ude at stand til at tage vare på sig selv.

I otte år havde hun nemlig set sin egen mor, Signes Lindkvists mormor, sygne helt væk på et plejehjem.

Signe Lindkvists mor, keramikeren Helle Allpass, planlagde omhyggeligt, hvordan hun ville forlade denne verden, da hun blev alvorligt syg. Foto: John Stæhr
Signe Lindkvists mor, keramikeren Helle Allpass, planlagde omhyggeligt, hvordan hun ville forlade denne verden, da hun blev alvorligt syg. Foto: John Stæhr

– Min mormor kunne ingenting. Kunne ikke kende nogen. Min mor var en stærk kvinde, og at ende som mormor ville for hende være meget ydmygende. Under hendes værdighed. Hun ville selv bestemme.

– Mor var syg i nogle år. Der var en periode, hvor vi var i tvivl om, hvorvidt der var tale om Alzheimers, og egentlig blev vi lettede, da hun fik diagnosen Parkinsons. Det er jo ikke en sygdom, man dør af ... Men den er jo noget så ond. Først æder den kroppen og så hjernen. Men du dør ikke.

En tarvelig røv
– Som datter var jeg hele følelsesregistret rundt, da hun fortalte om sin beslutning. Jeg var vred. Tænkte, hun var egocentreret og en tarvelig røv. Men jeg nåede også frem til en forståelse og en form for stolthed over, at hun faktisk fik sit ønske opfyldt, selvom det viste sig at være lidt svært at finde ’en opskrift’ på, hvordan hun skulle gøre en ende på sit liv på den mest humane måde.

– I dag havde det nok været noget nemmere takket være nettet. Hun havde heldigvis en kammerat, der kendte en læge, der kunne fortælle om de rigtige piller. Dem fik vi så, med noget besvær, skaffet, så vi kunne lave den rettet ’cocktail’.

Da Signe Lindkvists mor besluttede sig for, at hun selv ville gøre en ende på sit liv, besluttede hun også, at hun forinden ville holde en afskedsmiddag for de nærmeste 14. En middag med fin borddækning og noget ganske særligt på menuen.

Hun ønskede sig stegte duer, så Signe Lindkvist blev sendt i byen. Men slagteren kunne ikke lige sådan skaffe 14 duer til den planlagte middagsdato.

– Jamen, så må vi jo vente, lød det roligt fra moderen. Og så blev den bebudede død udskudt en uge.

– Mor fik sin fest, som hun ønskede. Middagen var både fantastisk og sørgelig. Der var både latter og gråd ...

Her kan du få hjælp

 

Hvis du har brug for hjælp mod selvmordstanker:

Hos Livslinien kan du – alle årets dage fra klokken 11 til 04 – få en rådgivende samtale.

Du er anonym og må gerne ringe flere gange. Nummeret er 70 201 201.

Hold de døde i live
– Til at begynde med troede jeg, at savnet og sorgen ville blive mindre. Men det bliver jo faktisk aldrig bedre, siger Signe Lindkvist om tabet af sin mor for 23 år siden.

– Jeg kan stadig blive misundelig på andre, der fortsat har deres mor. Ikke fordi jeg er ond og ikke under dem deres mor, men fordi jeg bare så gerne stadig ville have haft min egen.

– Med tiden har jeg dog fundet ud af, at følelserne bliver nemmere at leve med, hvis man gør sorgen til en ven og ikke bare fornægter den. At holde de døde i live, ved at tale om vedkommende – som at sige til min datter, at ’sådan gjorde mormor altid’, eller ’prøv at dufte, det var mormors yndlingsblomst ...’ – det er vigtigt for mig.

– Man render jo rundt med en kæmpepose kærlighed til dem, der er en allernærmest. Da jeg selv blev mor, kunne jeg putte den rodløse kærlighed, jeg fortsat føler for min mor, ned i min datters kærlighedspose, siger Signe Lindkvist, der er mor til teenageren Karla My.

Velforberedt
Hun har også tænkt over sin egen død – og datterens fremtid i den forbindelse.

– Det kan jo ske ganske pludseligt, og jeg er ret praktisk anlagt, siger hun usentimentalt og fortsætter:

– Skulle det ske, så har jeg sørget for, at min datter har et rigtig godt voksennetværk, der vil kunne hjælpe og tage hånd om hende. Hun vil i hvert fald ikke komme til at stå alene.