Line Baun blander sig i sex-debat: 'Jeg er ikke snerpet'

Bloggeren mener ikke, at det kommer andre ved, hvor mange elskere hun har haft gennem tiden

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

'I min verden er sex ligesom løn og opsparing i banken – noget der tilhører privatlivet. Ikke at jeg er snerpet og ikke synes diskussionen om, hvorvidt en kvinde må have mange sexpartnere uden at blive opfattet som billig, er vigtig.'

Sådan skriver Line Baun i sit seneste indlæg på sin blog, hvor hun oplyser, at det kun er hendes nærmeste veninder, hun taler om sex med.

Den populære blogger kommer i samme ombæring med en opsang til danskerne om, at det er irriterende, at man overhovedet skal have en diskussion om emnet.

'Det er mega ærgerligt, at debatten om kvinder og vores seksuelle lyster er nødvendig i 2018. Vi har ligesom været igennem kvindernes seksuelle frigørelse og bare bryster i 70’erne. Og hvis frimodet står for fald, må vi jo gøre noget ved det. Jeg opponerer i hvert fald imod særlige sex-kvoter for mænd og kvinder', skriver kontante Line Baun på sin blog og fortsætter:

Se også: Line Baun kæmper med stress: - Det er min evige livsledsager

Sex er privat

Line Bauns hemmelighedsfulde tilgang til sex stammer tilbage fra barndomshjemmet, hvor man ikke talte så meget om den slags.

Samme tilgang har Line Baun selv haft til sine børn, men hun mener stadig, at hendes børn har opfanget, hvordan børn kommer til verden.

'Jeg kommer ikke selv fra et hjem, hvor man luftede trusserne og talte højlydt om sex. Det var ligesom bare noget, der skete bag soveværelsesdøren. Jeg vidste godt, hvad der foregik, ligesom mine egen børn jo også ved, at de ikke er kommet med storken' skriver Line Baun.

Den tidligere vært mener, at ens børn ikke behøver at vide, om mor og far knalder, men at det er vigtigt at vise, at ens forældre er glade for hinanden.

'Jeg tror faktisk, at mange børn helst er fri for at vide for meget – det eneste, de vil vide og se, er, om far om mor er lykkelige og tør vise, at de er glade for hinanden. Man behøver jo ikke ligefrem knalde for åbent tæppe – eller hvad'?

Taler med børn
Selvom Line Baun ikke kæfter op om sex overfor sine børn, så har hun altid været villig til at tale med sine børn om det svære emne.

'Vigtigst er det vel, at de ved, at sex er normalt, og at de trygt kan komme og spørge os til råds, uden at vi skammer dem ud eller pinliggør dem.

Og hun slutter indlægget af med at give et råd til sine følgere på bloggen.

'Smid en håndfuld kondomer diskret et sted – eller som min søster gjorde til en konfirmation: Giv en dåse kondomer i gave'.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Line Baun, men uden held.

  Se også: Line Baun om usexet trend: 'ALDRIG hvis der er en mand til stede'

Se også: Line Baun ville være sikker: Tog graviditetstest

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere