Line Baun er single igen

Den tidligere studievært vinker farvel til sin hemmelige beundrer, som hun mødtes med i Paris

Line Baun troppede op på den røde løber med sin tidligere kollega fra TV2 Lorry. Foto: Mogens Flindt
Line Baun troppede op på den røde løber med sin tidligere kollega fra TV2 Lorry. Foto: Mogens Flindt

56-årige Line Baun er single igen. Hun ses ikke længere med sin såkaldte hemmelige date.

Den tidligere studievært afskrev ham offentligt til Billed-Bladets prisoverrækkelse fredag.

- Det er slut. Den er lukket ned, lød det fra en fåmælt Line Baun til Ekstra Bladet.

Se også: Line Baun mindes sit mareridt: Brækket kindben, hjerneblødning og hjernerystelse

Blomster og mad
Line Baun blev skilt fra sin eksmand, den tidligere fodboldspiller Jan Bartram, i 2009. Sammen har de to børn.

Efterfølgende har hun dannet par med den næsten 20 år yngre Kim Drejs, men forholdet gik i vasken efter et par års samliv.

Således var det en kærkommen nyhed, da Line Baun begyndte at modtage blomster af en 'sød mand', som hun beskrev ham i et blogindlæg.

Faktisk var bejleren så sød, at hun gik med til at mødes med ham til en bid mad, da hun var i Paris - også kendt som kærlighedens by - på sin fødselsdag i slutningen af 2017.

Se også: Line Baun jubler: Hemmelig date i Paris gik godt

Det skrev hun på sin blog:

'Egentlig sku jeg have været hjemme i fredags. Men som jeg tidligere har skrevet, var jeg alene hjemme i Danmark på min fødselsdag – og jeg forslog kækt en sød mand, jeg har mødt, der sender blomster og i det hele taget opfører sig ordentligt, at vi kunne mødes i Paris, når jeg alligevel var i byen'.

Forhåbningsfuld
Stævnemødet gik fremragende, og det gav hende straks forhåbninger om, at det fremover skulle være slut med de såkaldte idioter, som tilsyneladende har præget hendes kærlighedsliv på det seneste.

Se også: Frække Line Baun: Ser en hemmelig fyr

'Min uge som pariserinde er ved at være nået til vejs ende. Har jeg nydt det – ja! Gik min fødselsdagsmiddag med min hemmelige date godt: Ja! Og er det nu slut med idioterne? Det håber jeg i hvert fald!', skrev hun ydermere i blogindlægget.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere