Line Baun frygter ikke smatten

Sønnen kunne ikke klare mosten, men der skal mere end mudder til at sende Baun Danielsen på flugt

Line Baun Danielsen og veninden Hanne Schultz er helgarderet med paraply og regnfrakke. Bemærk Line Bauns briller, der matcher hendes regn-outfit. Foto: Rune Melchior Sjørvad
Line Baun Danielsen og veninden Hanne Schultz er helgarderet med paraply og regnfrakke. Bemærk Line Bauns briller, der matcher hendes regn-outfit. Foto: Rune Melchior Sjørvad

Se også: Allan har været på Roskilde siden begyndelsen: Husker regnen bedst

Den tidligere tv-vært og nuværende blogger Line Baun Danielsen har efterhånden rundet de 55, men er alligevel ikke for gammel til at smutte en tur på Roskilde Festival, hvor gennemsnitsalderen er 24 år.

Og ikke engang en ordentlig omgang heldagsregn med tilhørende smat og mudder er nok til at få hende til at blive væk.

God stemning
- Jeg håber da, det på et tidspunkt holder op med at regne, men jeg er her mest for den gode stemning, og den er heldigvis intakt, siger Line Baun Danielsen, der er taget på festival med sin gode veninde Hanne Schultz.

Line er kun på festivalen en enkelt dag i sin egenskab af Røde Kors-ambassadør for det såkaldte Klub 10-projekt, der i dag på Roskildes Rockmuseeum fejrede, at de i årets løb har indsamlet fire millioner kroner til Røde Kors' hjælpearbejde.

Ikke alle kunne klare mosten, da det fredag begyndte at vælte ned med regn fra oven. Foto: Per Lange
Ikke alle kunne klare mosten, da det fredag begyndte at vælte ned med regn fra oven. Foto: Per Lange
 

Sønnen deserterede
Festival-besøget bliver dog ikke noget familieforetagende, afslører hun til Ekstra Bladet.

- Min søn gad ikke mere på grund af vejret. Han tog hjem i går, fortæller hun.

Hvad hun og veninden skal høre af musik, det ligger endnu ikke helt fast, men hun vil ikke udelukke, at Dave Grohl og co. i Foo Fighters, der er dagens sene hovednavn på Orange, kan se frem til at lille visit

Se også: Ærlig Line Baun om sit livs kiks: Jeg ville da ønske, jeg aldrig havde sagt det

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere