Line Baun: Jeg vil ikke droppes

Den populære vært håber ikke, at hun bliver droppet, hvis hun bliver farmor

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

'Farmor dur altså også!'

Sådan lyder overskriften på Line Bauns seneste blogindlæg, der handler om, at rollen som farmor er lige så vigtig som at være mormor.

Den 56-årige tv-vært mener, at mange forældrepar favoriserer mormor over de andre bedsteforældre.

'Af en eller anden besynderlig - og for mig helt uforståelig - grund, sker det faktisk tit, at "farmor" bliver holdt ud i strakt arm og ikke bliver lukket ind i babyvarmen. Hun bliver ikke regnet helt for ligeværdig med mormor', skriver Line Baun.

Svært for faren
Line tror, at det kan være svært at for faderen at tage kampen med moderen, når babyen er kommet til verden.

Men hos familien Baun har det altid været anderledes, hvor hun har skulle fordele tiden mellem tre bedsteforældre.

'Da mine egne drenge var små, var jeg meget optaget af, at ALLE bedstemødre skulle have lige mulighed for at være sammen med dem. Og vi har ikke mindre end tre stk: Mormor, farmor og bedste (som er min pap-mor),' skriver Line.

Husk alle bedsteforældre
Selvom det er gået godt med at få inddraget alle bedsteforældre, så har Line Baun et godt råd til alle fremtidige forældre.

'Jeg synes, at kommende forældrepar burde tage snakken om bedsteforældrenes plads allerede inden, baby stikker hovedet frem,' skriver Line Baun Danielsen.

Line Baun har to sønner med den tidligere fodboldspiller Jan Bartram.

Ekstra Bladet har forsøgt at komme i kontakt med Line Baun, men uden held.