Line Baun om Ole: Et fantastisk menneske

Tv-kollegaen på 'Go' Morgen Danmark' mindes Ole Stephensen som en ener, der vil blive savnet

Line Baun og Ole Stephensen arbejdede sammen på TV2, inden de begge blev fyret. Foto: Ritzau Scanpix/Ida Marie Odgaard
Line Baun og Ole Stephensen arbejdede sammen på TV2, inden de begge blev fyret. Foto: Ritzau Scanpix/Ida Marie Odgaard

Der er mindeord i mange afskygninger på de sociale medier.

Ole Stephensen er i dag gået bort på tragisk vis, og blandt de mange sørgende er hans tidligere kollega Line Baun.

De arbejdede side om side i 'Go' Morgen Danmark' i tre år i 00'erne, inden de begge blev afskediget, men mødtes siden både privat og professionelt efter.

Ole Stephensen har tidligere fortalt, at fyringen ifølge ham skyldtes, at de var for gamle og seriøse.

Det er naturligvis de mange glædesfyldte stunder, Line Baun mindes:

'Vi fulgtes til og fra arbejde hver dag i næsten 3 år. Vi grinede og diskuterede', skriver hun.

Nogle husker måske den stund, hvor Line Baun spurgte: 'Er det en abe' ved synet af et billede, der viste en sort mand i en båd.

Ole Stephensen sad ved siden af.

- Hvad siger du, sagde han og rådede hende til at gøre noget ved synet.

Line Baun ærer i dag Ole Stephensens minde.

'Kære Ole TAK for fantastiske timer sammen i studiet, på redaktionen, til og fra arbejde'.

'Æret være dit minde dejlige kollega. Og til Julie Stephensen og pigerne : Ole var et fantastisk menneske', skriver hun.

Line Baun har ikke svaret Ekstra Bladets henvendelse om en kommentar.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere