Line Bauns flirte-opfordring gik ikke helt som forventet

Den populære blogger svømmer i komplimenter efter debatindlæg

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

'Jeg elsker dette liv'!

Sådan lyder overskriften på et af Line Baun Danielsens seneste blogindlæg, hvor hun filosoferer over den seneste tid, som både har budt på håndværkere i kælderen, rosé med en veninde, og så har hun åbnet for en debat om at flirte i det offentlige rum.

Se også: Line Baun: Mig må I sgu godt pifte efter!

Efter blogindlægget, hvor den tidligere tv-vært proklamerede, at hun synes, flirt hører til i det offentlige rum, så er beskederne strømmet ind fra fans, der deler samme holdning. 

- Stemningen har været enorm positiv. Mange har delt den holdning, at der skal være plads til et kompliment, så længe det er pænt og ordentligt, lyder det fra Baun, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen.

Ifølge den populære blogger så er det ikke kun sympati-beskeder, hendes flirte-indlæg har kastet af sig, men hun har kunnet mærke på de sociale medier, at kommentarsporet har været ekstra hedt de seneste dage.

Line Baun til tv-fest på Hotel d’Angleterre. Foto: Mikkel Tariq Khan
Line Baun til tv-fest på Hotel d’Angleterre. Foto: Mikkel Tariq Khan
 

- Hvis man kigger på min blog, Instagram og Facebook, så kan man se, at folk har sendt pift og komplimenter. Det er både unge og gamle, lyder det fra Line Baun.

Selvom den 56-årige blogger har oplevet mange virtuelle komplimenter og pift, så har debatten ikke medvirket til, at hun er blevet piftet efter på gaden. Desværre.

- Der sgu ingen, der har piftet efter mig ude på gaden. Det er jeg selvfølgelig lidt ærgerlig over, men jeg har heller ikke set så pæn ud de seneste par dage. Har heller ikke gjort så meget ud af mig selv, så det er nok derfor, fortæller bloggeren med et stort grin.

Udover de mange pæne komplimenter på Instagram så håber Line Baun, at hun har sat en debat i gang.

- Der rigtig mange mænd, der har svaret. De har udtrykt en frustration over, at de er bange for at rose.

Nedenunder kan du selv læse de flotte komplimenter, som de mange fans har sendt til Line Baun

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere