Linse: Det lærte jeg i spjældet

Linse Kessler har sin egen brevkasse i Ekstra Bladet - herunder kan du læse ét af hendes svar

Linse kessler har spillet backgammon med alt fra rockere til forretningsmænd. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Linse kessler har spillet backgammon med alt fra rockere til forretningsmænd. (Foto: Claus Bjørn Larsen)

 

Hej Linse

Hvilket spil synes du bedst om – skak eller backgammon? Og kan du besejre din lillebror i nogen af disse spil?

Med venlig hilsen

Henrik Mortensen

Har du også et spørgsmål til Linse? Se længere nede, hvordan du sender hende en mail. (Foto: Claus Bjørn Larsen) Kendte Linse: Måske gokker du for meget  

Hej Henrik

Jeg synes 100 procent bedst om backgammon, og min faste makker er min papsøn, Herning.

Jeg lærte at spille backgammon i fængslet i tidernes morgen. Det er et rigtigt spjældspil. Sådan har det været i alle de spjæld, jeg har siddet i. Når vi har haft fællesskab, og man kunne tale med de andre fanger, spillede vi altid backgammon.

Jeg har spillet med rockere, forretningsmænd og narkomaner – det fede ved brætspil er jo, at det ikke betyder noget, hvem du er.

Jeg har gennem mange år prøvet at slå Mikkel i backgammon, men det er ikke lykkes ret tit. Mikkel er ikke bare verdensmester i boksning, han er verdensmester til alt, den lille lort.

Og hvis man skal slå ham i skak, skal man stå virkelig tidligt op. Han var skakmester, da han var lille. Da han gik til fodbold, var han også den bedste på holdet. Han er bare pissegod til sport og brætspil. Mopper og mig spiller ikke skak – vi har aldrig fundet ud af reglerne. Det eneste, vi kan tage ham i, er kortspillet casino, der får han simpelt hen bank af Mopper.

Kærlig hilsen Linse

Linse Kessler har ikke et eneste strækmærke. (Foto: Claus Bjørn Larsen) Kendte Linse: Jeg har ikke strækmærker - men det har Geggo  

Har du også et spørgsmål til Linse Kessler? Skriv til hende på linse@eb.dk

Husk også, at du kan se Linse i nye afsnit af 'Familien fra Bryggen' torsdage klokken 20 på TV3.

Her kan du se Linse, da hun var i aktion i 'Paparazzi'

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere