Linse har satset en halv million: Jeg har ondt i maven

'Costa del Linse' havde premiere mandag, og det kan blive en sand guldgrube for realitydronningen

Linse vandt tidligere på året prisen som 'Årets Kvindelige Reality-deltager'. I takketalen RASER hun mod Se og Hør. Se det her

Mandag gik Linse Kesslers nye storsatsning 'Costa del Linse' i luften.

Et tv-program der i alt sin enkelthed viser Linse Kesslers dagligdag i Spanien, hvor hun har investeret i sit eget Bed & Breakfast.

I modsætning til 'Familien fra Bryggen' er det Linse Kessler selv, der står bag 'Costa del Linse', og hun hæfter derfor både for eventuelt underskud - og skummer fløden ved et eventuelt overskud. Det er derfor også en forventningsfuld Linse Kessler, der har set frem til premieren.

- Jeg har ondt i maven, fordi jeg håber, at folk godt kan lide det, og jeg håber, at de synes, det er fedt, og at man sidder med en lyst i kroppen og glæder sig til mandag, hvor der kommer et nyt afsnit. Det er det allervigtigste for mig, siger Linse Kessler og tilføjer.

- Og så håber jeg selvfølgelig at få mine produktionspenge hjem.

'Costa del Linse' har potentialet til at blive en vaskeægte guldgrube for realitydronningen.

Da første afsnit havde været online i en time, havde 1322 danskere allerede hevet dankortet op af lommen og betalt de 149 kroner seriens to første sæsoner koster.

Se også: Forbløffet Linse: Hvad nu hvis de boller..?

Kan score millioner
Med 1322 salg kan Linse Kessler notere en indtjening på godt 200.000 kroner, men det er endnu ikke nok til, at programmet løber rundt. Sammen med Moster Niller og Fremtids Peter har Linse Kessler beregnet, at der skal sælges 3.200 adgange for at få produktionspengene hjem. Det vil sige, at hun har investeret en halv millioner danske kroner, bekræfter hun.

Pengene er blandt andet gået til professionelle tv-folk, så hun sikrer, at programmet optages i ordentlig kvalitet.

Hvis 6.700 køber adgang, vil der tikke en million ind på kontoen. Hvis programmet opnår samme popularitet, som 'Familien fra Bryggen', vil Linse Kessler og co. med 180.000 seere score små 27 millioner kroner.

Linse Kessler er kendt fra blandt andet 'Familien fra Bryggen'. Foto: Jonas Olufson
Linse Kessler er kendt fra blandt andet 'Familien fra Bryggen'. Foto: Jonas Olufson

Linse Kessler understreger dog, at hun ikke gør det for pengene.

- Folk tror, det kun handler om at tjene penge. Ja, jeg vil ligesom alle andre da gerne tjene penge, men jeg vil være yderst tilfreds, hvis jeg får produktionspengene hjem. Selvfølgelig vil det være pisse fedt, hvis jeg bliver rig, men jeg tvivler på det, siger hun og tilføjer med et grin.

- Hvis jeg får en masse penge, giver jeg dem jo alligevel væk til fordel for dyrene. Jeg har det, jeg skal bruge.

Se også: Ærlige Linse i Spanien: - Det er for dyrt at blive her

Bestemmer selv
Det vigtigste for Linse Kessler har været, at hun nu får lov at lave sit eget program, hvor hun uden indblanding fra andre selv kan bestemme produktionens gang. Det er hendes program. Ikke Metronomes, der står for at producere ’Familien fra Bryggen’. Og ikke TV3's.

- Ingen har bestemt vores vinkel, eller fortalt os hvordan vi skulle vise en historie for at gøre det sjovest. Det har vi selv stået for. Det har været rart at kunne sige fra og sige, at jeg ikke synes, det er en god idé. Mærkeligt, men mega fedt, siger Linse Kessler.

- Men vi har naturligvis lyttet meget til både kameramand og tilrettelægger, fordi de er dygtige folk, som har lavet tv i mange år.

 

Hvis man er villig til at betale 149 kroner, får man ikke bare to sæsoner med Linse Kessler. Man får også adgang til en båndet optagelse af Linses talkshow med fokus på plastikoperationer samt diverse tanker og fraklip fra Linse Kesslers liv.

Se også: Geggo trækker sig fra Linses eventyr

Linse: Ikke en konkurrent til TV3
Selv om det kunne være nærliggende at tro, så forsikrer Linse Kessler, at hendes nye eventyr, der potentielt kan udvikle sig til en millionforretning, ikke skal ses som en konkurrent til TV3-programmet 'Familien fra Bryggen'.

- Der er jo planlagt flere sæsoner af 'Familien fra Bryggen', og vi starter snart op med optagelserne til den næste sæson, siger Linse Kessler og slår fast med syvtommersøm, at 'Costa del Linse' ikke får betydning for hendes engagement hos tv-kanalen.

- Jeg forlader aldrig 'Familien fra Bryggen'. Jeg skal sparkes ud af TV3, og det ved de også godt. Uanset hvor mange produktioner, jeg selv laver, så vil jeg fortsætte med Bryggen.

En pudsig detalje ved 'Costa del Linse' er, at Linses kendte lillebror Mikkel Kessler faktisk har sagt ja til at deltage i et par af programmerne. Det skete, da Mikkel Kessler var i Spanien for at besøge Linse sammen med sin familie.

Mikkel Kessler var også en del af 'Familien fra Bryggen' i sæson et, hvorefter han afviste at deltage mere i programmet.

Ekstra Bladet har gerne villet have en kommentar fra TV3 om deres syn på, at Linse Kessler nu har valgt at lave sit eget program. Men det har ikke været muligt inden for deadline.

Ung og rebelsk med partisanertørklæde. Rebellen Linse Kessler er kun vokset med alderen - og brystmålet, som hun selv påpeger. (Privatfoto) Kendte Linse bag kasserne: Derfor blev Lenina til Linse

Asbjørn Riis elsker vikingetiden og afholdt sidste år sit eget vikingemarked på Mors med over 5.000 besøgende. ’Bjørnen’ er uddannet smed og specialist i økser, fortæller han. Foto: René Schütze Kendte Husker du Asbjørn Riis: Sådan har muskelbundtet det i dag

 

Skærm

Mest læste i flash!