Linse: Jeg ser på Mopper hver dag

Moppers efterladte håndterer sorgen over hendes død forskelligt. Linse starter dagen med at se sin mor på tv

Hør Linse fortælle om vigtigheden af barnebarnet ovenpå Moppers død

Om 14 dage går den nye sæson af 'Familien fra Bryggen' i gang. Det er den 11. af slagsen, og selvom familiens matriark ikke er her længere, så er Mopper alligevel med i det første afsnit.

- Det har jeg det fint med, siger Linse til Ekstra Bladet.

Faktisk kan hun godt lide at gense sin mor på tv fra de tidligere 'Familien fra Bryggen'-sæsoner, fortæller hun.

- Når jeg tøffer rundt derhjemme, kører TV3 tit i baggrunden, også når de viser gamle afsnit af 'Familien fra Bryggen'. Så når jeg står og laver spejlæg eller snakker med hundene, kan jeg lige pludselig høre hendes stemme, siger Linse, der ofte starter dagen i Moppers selskab.

- Stort hver morgen sidder jeg og ser videoer med Mopper – vores private videoer. Jeg elsker det, siger hun med et stort smil.

Se også: Linses svære opgave: Kan ikke beholde Moppers yndlingsting

Det er dog ikke alle i familien, der lige som Linse kan holde ud at se de spillevende optagelser af afdøde Mopper.

- Geggo forstår ikke, hvordan jeg kan. Jeg tror heller ikke, at min bror helt forstår det, men jeg får rigtigt meget ud af det. Jeg sidder og griner rigtig meget. På den måde er hun stadig med mig, siger Linse.

Se også: Geggo om Moppers død: Forbliver en hemmelighed

Moppers efterladte valgte, at hun ikke skulle have en traditionel begravelse. I stedet ville familien sige farvel på deres helt egen og hemmelige måde. Det har de dog ikke fået gjort endnu.

- Nej, det har vi ikke. For så har jeg været ude at rejse. Så var Geggo af sted, og nu er Mikkel rejst. Så jeg tror, at vi venter lidt, siger Linse.

Se også: Linses sidste farvel til Mopper: - Det er ikke sikkert, at det er helt lovligt

Det er torsdag den 23. februar, at der er sæsonpremiere på 'Familien fra Bryggen' på TV3.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere