Linse: Min hund er så liderlig

Cino og Jytte vises frem som Linses kæledægger i 'De kendte og køterne'

Se med her, hvor Linse fortæller om sine hunde (Video: Jan Unger)

Linse Kesslers firbenede børn, Cino og Jytte har det som blommen i et æg. Hver gang Linse træffer en beslutning er der taget højde for hundene. Det gælder også i indretningen. Under et vindue ud til gaden, hvor Cino kan holde øje med livet nedenfor, har hun bygget en høj seng til sine dyr. Det skyldes, at hunde bedst kan lide at sove højt oppe, forklarer hun.

Linse med sine 'to køtere', blide Jytte og frække Cino, som begge elsker hendes godbidder. Foto: Jan Unger
Linse med sine 'to køtere', blide Jytte og frække Cino, som begge elsker hendes godbidder. Foto: Jan Unger
 

Kun det bedste er godt nok, og det gælder også maden.

Men Linse breder sin dyrekærlighed meget ud, for hun vil gerne hjælpe mange flere. Derfor har hun lavet et tøjmærke, der hedder 'All Dogs are Angels' og det sælges via web-shop. Her er hun ud over sweatshirts med hætter også leveringsdygtig i bl.a.  t-shirts og hundetørklæder.

Overskuddet deles ligeligt imellem flere organisationer. Blandt andet Dyreværnets afdeling i Rødvore, Vestjysk Hestevelfærd, Frie Vinger, som vil sikre høns et værdigt liv og Fair Dog - en organisation, der arbejder på at forbedre Hundeloven.

- Jeg elsker mine hunde. Men de er meget forskellige. Jytte er et gigtplaget og blidt gemyt, mens Cino er en liderlig lille fyr, der slikker fortovene for at holde styr på, om der er hunhunde i løbetid i nabolaget, griner hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere