Linse om gensyn med Didde: Hun har fået en kæmpe røv!

De to tidligere Bryggetøser mødes for første gang efter to års uvenskab, og Linse er misundelig på Diddes nye runde former

Efter to års uvenskab besøger Linse Kessler sin tidligere veninde Didde Skjelmose i Jylland. (Foto: Arkiv)
Efter to års uvenskab besøger Linse Kessler sin tidligere veninde Didde Skjelmose i Jylland. (Foto: Arkiv)

Engang var Linse og Didde uadskillelige på Bryggen, men efter de to tidligere hjerteveninder blev uvenner, skiftede Didde Bryggen ud med det mørke Jylland, og siden da har de to ikke snakket sammen.

Men i aftenens premiere på den ottende sæson af 'Familien fra Bryggen' kører Linse til Vojens for at se sin tidligere bedste veninde.

Og gensynet med Didde, der er blevet lidt rundere siden sidst, gør i den grad indtryk på den barmfagre reality-stjerne.

- Der har vi hende. Didde. I al sin pragt og alle sine kilo, men hold kæft, det klæder hende! Hun ser kernesund og meget jysk ud, siger Linse om gensynet.

Du kan se Linse første møde med Didde i videoen øverst oppe.

De to veninder tager over grænsen for at handle ind i Fleggaard, og her fortæller Didde, at hun holder sig til Cola Zero, fordi hun bliver for tyk af den almindelige Cola.

Linse er dog vild med sine tidligere Brygge-venindes nye runde former:

- Hun har fået en kæmpe røv, men det klæder hende. Jeg er misundelig. Jeg vil også have en stor røv!

- Derfor tror jeg, det er godt, at jeg køber cola med sukker, og hun køber sukkerfri, siger Linse og slæber seks rammer Coca Cola på vognen.

Se de tidligere Brygge-veninders shoppetur i Tyskland herunder:

 

Du kan se første afsnit af den nye sæson i aften klokken 20.00 på TV3.

1 af 2 Linse Kessler (Foto: Henning Hjorth)
2 af 2 Efter to års uvenskab besøger Linse Kessler sin tidligere veninde Didde Skjelmose i Jylland. (Foto: Arkiv)