Linse trygler minister om at redde hund: Her er hans reaktion

Realitystjernen kæmper for hunden A-Icebergs liv og har derfor konfronteret den ansvarlige minister. Se med her

Linse Kessler mødtes her til formiddag med fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til en snak om den dødsdømte italienske hund A-Iceberg, der er af racen Dogo argentino.

Linse mener, det er decideret uretfærdigt, at den ulovlige hund skal aflives, når den af personalet i Københavns Lufthavn blev lukket ind i landet.

- Ministeren sagde, at han havde sin tvivl om masser af de ting, vi kom med. Loven virker jo slet ikke, som den skal. Det går lige modsat. Racelisten er gået lige skråt op i røven. Den dur ikke og skal laves om, siger en optimist Linse Kessler til Ekstra Bladet efter mødet.

- Jeg synes, jeg fik rigtig meget ud af det. At ministeren siger til os, at han vil gøre alt, hvad han kan for at redde A-Icebergs liv, så kan vi næsten ikke bede om mere, siger hun og tilføjer:

- Han skal også rette sig efter loven.

Gyldigt EU-pas
Hunden skal aflives, da racen er ulovlig herhjemme. A-Iceberg ankom den 30. marts med sin ejer Giuseppe Perna i Københavns Lufthavn, hvor den blev lukket ind i landet til trods for, at det tydeligt fremgik af dens gyldige EU-pas, at hunden er blandt de racer, som hundeloven forbyder i Danmark. Perna har siden forklaret, at han ikke vidste, at racen var ulovlig i Danmark.

Se også: Folketinget beder nu Esben Lunde svare på aflivning af italiensk hund

Det har fået Linse Kessler til at gå ind i sagen. Hun mener, at det er omsonst, at hunden skal aflives, når ejeren har tilbudt at rejse tilbage til Italien med den.

- Han blev ikke stoppet i lufthavnen, men fik lov at indføre hunden i Danmark. Så skal han også have lov at tage hjem med sin hund, sagde hun i går til Ekstra Bladet, hvor hun også fortalte, hvordan hun havde tænkt sig at gå til Esben Lunde Larsen.

- Jeg vil sige til ham, at han skal åbne sit hjerte og høre på, hvad vi har at sige. Han skal ikke tage politiker-briller på. Han skal lytte og derefter fortælle mig, om han synes, det er fair, siger Linse Kessler.

Ulovlig race
Sagen startede da politiet blev tilkaldt til et hundeslagsmål. Politiet fortæller, at A-Iceberg ifølge vidner var den aggressive part, og at den anden hund blev bidt i halsen, men at der ikke er tale om skambid, der isoleret set kan føre til aflivning.

- Sagen handler om ulovlig race, slog politiassistent Nick Nielsen fra afdelingen for sagsbehandling i Københavns Politi fast over for Ekstra Bladet.

Se interviewet med Linse Kessler i videoen over artiklen.

Hunden A-Iceberg skal aflives, fordi den trods gyldigt EU-pas ikke er blandt de lovlige racer herhjemme. Foto: Privatfoto
Hunden A-Iceberg skal aflives, fordi den trods gyldigt EU-pas ikke er blandt de lovlige racer herhjemme. Foto: Privatfoto

Se også: Rejste ind i Danmark med sin hund: Nu afliver dansk politi den

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere